Stena-innovation gør komplekst affald til en ressource

2017-09-04

Hvad sker der med de sidste restmaterialer, der er tilbage, når en bil kværnes i genvindingsprocessen? Resterne, der består af en blanding af forskellige metaller, gummi, tekstiler, elektronik og plast, kan nu genvindes, så det ikke skal lægges på deponi.

Nogle materialer fra genvinding af biler, industriproduktion og genvindingscentraler har hidtil været så komplicerede at genvinde, at eneste mulighed var deponi. Endnu et nyt anlæg hos Stena Recycling øger genvindingsgraden, tilbagefører materialer til kredsløbet, og producerer en ny type energirig brændsel.

”Vi har udviklet en separeringsproces, hvor jern, metaller og plast kan materialegenvindes, og restmaterialet bliver til et kvalitetssikret, energirigt brændsel, der hedder ProFuel”, fortæller Kasper Skou Madsen, Projekt Chef hos Stena Recycling A/S.

 

Testes i industrien

ProFuel kan anvendes af energitunge industrivirksomheder eller til produktion af fjernvarme og el. Der arbejdes pt med test hos både kraftværker, nationalt og internationalt og hos industrier med behov for energitungt brændsel.  Dermed endnu et skridt i den rigtige retning inden for den cirkulære sfære, hvor genvinding øges og hvor fossilt brændsel erstattes af et brændsel der tidligere blev deponeret.

Der findes ikke mange industrier i Danmark, der ikke har den cirkulære økonomi med i deres overvejelser. Stena Recycling kan nu sikre endnu bedre udnyttelse af den ca. ¾ million tons indsamlet jern og metaller, der hvert år behandles – og tilmed levere Pro-Fuel som alternativ til fossilt brændsel.

Vores kunder har seriøse ambitioner heriblandt Heidelberg Cement Miljø. ”Det er vores vision, at vores betonprodukter inden 2030 skal være klimaneutrale i deres livscyklus. Det affaldsbaserede brændsel fra Stena Recycling hjælper os videre med den udvikling”, forklarer Anders Jansson, markedsdirektør hos Heidelberg Cement Miljø.

 

Omdanner affald til ressource

95 % af en bil skal ifølge EU kunne genvindes/energiudnyttes, og det kan Stena Recycling. Det er et godt eksempel på, hvordan vi omdanner affald til ressourcer og skaber nye fordele for de industrier og kommuner, vi samarbejder med”, fortæller Kasper Skou Madsen, Projekt Chef hos Stena Recycling A/S.

Denne teknisk avancerede genvindingsproces findes nu både hos Stena Nordic Recycling Center i Halmstad og hos Stena Recycling i Grenå.

 

FAKTA:

  • ProFuel er et energirigt brændsel, der kan erstatte fossilt brændsel i energitunge industrivirksomheder.
  • Et ton ProFuel indeholder energi, der omtrent svarer til en husholdnings årlige energiforbrug i et parcelhus.
  • Processen bidrager til en cirkulær økonomi og skaber fordele og nye værdier i hele kæden. 
  • Del denne side

Vil du vide mere om vores ydelser

Når du udfylder denne formular accepterer du, at vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik for Ophavsret og cookies.