Når vi køber smykker, eller andet der indeholder guld og sølv, er der stor sandsynlighed for, at det kommer fra en computer. 2/3 af alt guld og sølv, der indgår i nye produkter, kommer fra IT elektronik, hvorfra ædelmetallerne genvindes. Tier1Asset og Stena Recycling viser vejen til cirkulær økonomi.

STORE MÆNGDER ELEKTRONIKAFFALD GIVER GLOBALE UDFORDRINGER
På verdensplan produceres der 100 millioner computere om året, og siden 1975 er der sendt over 1 milliard på markedet. IT-affald indeholder mange farlige stoffer, der skaber miljøproblemer, hvis de ikke behandles forsvarligt: Bly, cadmium, kviksølv, bromeret plast og PCB.
Globalt bliver der produceret 44,7 millioner ton IT-affald pr. år – det svarer til vægten af 4.500 Eiffeltårne.* Alene i EU bliver der produceret 8,7 millioner tons elektronikaffald årligt. Kun 2,1 millioner tons indsamles og genanvendes via kontrollerede systemer. De resterende 75 % ved ingen, hvad der sker med. – Meget tyder dog på, at store dele ender illegalt i Afrika og Asien.
I praksis betyder disse store mængder, at IT-industrien står for 2 % af den samlede CO2 udledning. Det er det samme som luftfart, eller den samlede globale kødproduktion.
TIER1ASSET – FRA ORD TIL HANDLING
Fra EU alene ender 6,6 millioner ton ulovligt IT-affald i Afrika og Asien. Med udgangspunkt i de dystre tal besøger vi Tier1Asset, der faktisk gør noget ved sagen. Besøget er på en forårsdag med frisk vind og blændende sol. - Og det bliver næsten symbolsk: Tier1Asset er et friskt pust, der sammen med Stena Recycling kaster nyt lys på en branche, der i høj grad har brug for innovation og nytænkning.
Tier1Asset køber brugte computere fra virksomheder over hele verden. Medarbejderne sørger for, at alle data slettes efter de strengeste standarder – og computerne anonymiseres på alle måder. Maskinerne renses fysisk, alle enheder testes, eventuelle fejl rettes - og til sidst installeres den nyeste version af Windows inden maskinerne pakkes til videresalg.
CEO Peter Hemicke forklarer: ”De maskiner vi køber kommer typisk fra meget store kunder. Kunder, der stiller høje krav til deres udstyrs kvalitet og ydelse. - Og de udskifter typisk allerede udstyret efter et par år. Derfor er maskinerne stadig fuldt på højde med mange nye maskiner – især efter de har været gennem vores proces. 90% af det udstyr vi modtager sælger vi videre – og forlænger levetiden med ca. 7 år. Det er jo godt for CO2-udledningen, og dermed miljøet. Faktisk så viser vores beregninger, at vi sidste år sparede 36.000 ton CO2. Det kan man så holde op mod, at Den Grønne Investeringsfond årligt har sparet 80.948 ton CO2.**