Bæredygtighed er rentabel
Søren Sørensen arbejder som salgschef hos Stena Recycling. Hans primære opgave er både at hjælpe sælgerne og at bevare et stort kundenetværk. Og, som han selv siger, at skabe værdi for alle kunderne.
"Det er på næsten alle punkter et spørgsmål om bæredygtighed. Men husk, at optimeret materialehåndtering også har en positiv indvirkning på virksomhedens økonomi."
Søren Sørensen er meget ofte ude i forskellige produktionsafdelinger for at hjælpe kunderne med at optimere og finde skjulte værdier i deres processer.
"Det er ikke så svært at finde mulige løsningsforslag. Det drejer sig om at finde frem til små justeringer, der giver større fordele."
Et lean-eksempel
"Vi har implementeret kundearbejdsgrupper i produktionen hos flere virksomheder. Det udvikler og skaber forståelse for de eksisterende udviklingsområder. Minimering af intern håndteringstid og besparelser på råmaterialer er eksempler på fordele. Det reducerer også mængden af sorteringsfejl, og det øger enten indtjeningen eller sænker omkostningerne. Samtidig skaber arbejdsgruppens input en følelse af ansvar for og indflydelse på arbejdspladsen, da affald fra tid til anden kan være en tidskrævende del af arbejdet."
"I nogle brancher har vi opsat sorteringsbeholdere lige ved samlebåndet, i stedet for at have en central affaldsstation. Det betyder, at medarbejderne ikke behøver at gå ned til affaldsstationen hele tiden. Det holder også arbejdspladsen ren og ryddelig, og det er en vigtig del af Lean-principperne. Det minimerer også den tid, medarbejderne bruger til intern affaldshåndtering." fortæller Søren Sørensen.
Fordele ved løbende optimering
"Når vi begynder at skabe værdier, øger vi også synergien. Vi skaber øget bevidsthed og udvider kundernes virksomhedsområde, og samtidig sparer vi tid og flytter materialer og produkter opad i affaldshierarkiet."
"Jeg har bemærket, at det er meget nemmere at komme ind i en virksomhed, hvis jeg kan komme med en gennemtænkt og specifik plan. Og naturligvis at have en plan, hvor økonomien spiller en stor rolle. Jeg prøver at begynde med et mindre projekt, der kan vise, hvordan man kan finde smarte, skræddersyede løsninger."
Vigtigheden af at nå sine mål
Søren Sørensen fortsætter og nævner kortsigtede målsætninger, der giver en følelse af, at man har udrettet noget og at arbejdspladsen opnår noget. Det styrker også relationerne på arbejdspladsen og er en væsentligt faktor, der bidrager til at øge bevidstheden om emnet.
"Jeg tror også på at dele erfaringer, viden og vellykkede cases og løsninger. Vi bør hjælpe hinanden, det gør det til en win-win situation. Og det er normalt ikke raketvidenskab, vi taler om, det er helt jordnære, fornuftige løsninger. Det er bare et spørgsmål om at være åben for at trimme produktionen efter lean-princippet."
Afprøv løsningerne
"Det er min erfaring, at det er vigtigt at turde prøve noget. Start med et mindre projekt og se, hvad der fungerer. Det vil give brugbare informationer og metoder til det løbende optimeringsarbejde.
Søren sørensens liste over de bedste tip til optimering
- Sæt affaldshåndtering øverst på dagsordenen (på morgenmøder osv.)
- Prøv at se helheden, at have flere kørende projekter på samme tid kan skabe synergier og værdier.
- Vov at analysere jeres materialer, dyk ned i affaldsbeholderne og find ud af, hvad de rummer.
- Arbejd med nøgletal, målsætninger og undermålsætninger.
- Vov at arbejde med Lean i affaldshåndteringen.