Den forretningsmæssige fremgangsmåde
Electrolux Professional har på globalt plan besluttet sig for at være med på rejsen mod en bæredygtig fremtid og har opstillet globale mål for selskabets generelle fremgangsmåde.
"Én konklusion var at ændre den generelle holdning fra blot at håndtere affald til at forebygge affald, genanvende og bæredygtigt genvinde restmaterialerne", siger Anna Bråhammar, Site Environmental Manager hos Electrolux Professional i Ljungby.
For at nå målene sammensatte Electrolux Professional AB i Ljungby et team fra forskellige dele af organisationen (produktion, indkøb og miljø), som skulle samarbejde med specialister fra Stena Recycling. Siden da har teamet arbejdet mod at skabe bevidsthed og forståelse inden for bæredygtighedsområdet. At uddanne personale, granske produktionslinjerne og se nærmere på materialehåndtering er blot nogle få af de projekter, der skal gennemføres.
"Eftersom affaldshåndtering ikke er vores kernevirksomhed, har samarbejdet med Stena Recycling været afgørende for at få projekterne til at lykkes. Takket være disse nye indsigter har vi forbedret affaldssorteringen på vores fabrik og forøget bevidstheden omkring affaldshåndtering blandt vores medarbejdere. Forbedring af affaldshåndteringen har en positiv indvirkning både finansielt og miljømæssigt, hvilket gavner både selskabet og planeten", siger Anna Bråhammar.

Anna Bråhammar, Site Environmental Manager hos Electrolux Professional i Ljungby.
Nøglen til Electrolux Professionals succes
Det er afgørende at have en holistisk tilgang for at opnå professionel optimering inden for industrien. Undgå ét projekt ad gangen. Se i stedet helhedsbilledet, og forsøg at have et helt sæt af løsninger. På denne måde kan man opnå meget bedre optimeringsresultater end ved at gennemføre hvert projekt separat.
Så nøglen til Electrolux Professional AB’s succes indtil videre er, at der er mange forskellige projekter, som dækker størstedelen af den interne værdikæde for materialer. Nedenfor kan du læse lidt mere om nogle af disse.
Optimering af produktionen
Laserskæring er en stor del af produktionen af industrivaskemaskiner. Teamet gennemførte en undersøgelse af, hvordan man kunne reducere metalpladeaffaldet efter skæring, hvilket førte til en reduktion på omkring 45 ton årligt af meget dyre metaller. Dette bidrager også til at sænke materialeudgifterne, da der er mindre behov for råmateriale.
Intern håndtering
Stena Recycling har arbejdet med Electrolux Professionals personale for at reducere deres tid med at transportere beholdere og containere på tværs af fabrikken. Som så mange andre selskaber havde Electrolux Professional ét centralt sted til affald. Dette kan let udføres på en mere effektiv måde. Ved at analysere ti medarbejderes arbejdsflow, konstaterede vi, at en medarbejder generelt kunne spare omkring 20 minutter pr. arbejdsskift/dag. Med tre skiftehold i hver afdeling og omkring 35-40 personer i hvert produktionsskift, ville dette forøge produktionsgraden betydeligt. Det forbedrer også personalets helbred på arbejdspladsen, da det indebærer færre tunge løft og mere ergonomiske løsninger til transport af affaldet.
Raffinering af genbrugsmaterialer
Stena Recycling fik mulighed for at analysere hvert affaldsflow, og som følge deraf raffinerede og frasorterede de genvindelige materialer fra de blandede affaldsbeholdere. Derefter modtog Electrolux en anbefaling om, hvilke materialer der kunne frasorteres, og hvordan de skulle gøre det. Nu bliver forskellige typer papir og metaller ikke smidt i beholdere med blandet affald.
"Vi har udvidet affaldssorteringen med nye fraktioner. Et eksempel er sortering af rustfrit stål i ferritisk og austenitisk, hvilket forbedrer kvaliteten af stålet i genvindingsprocessen. Et andet eksempel er plast, hvor vi har øget genvindingsgraden, og der kan nu genvindes mere plast i stedet for, at det går til forbrænding. Det er et vigtigt skridt opad i affaldshierarkiet. Og det bidrager til mere cirkulært råmateriale, der kan benyttes til produktion af nye produkter", siger Anna Bråhammar.
Optimering af transport
Stena Recycling analyserede den samlede vægt af materiale, der transporteres i hver container, og udarbejdede en forbedret transportplan. Dette optimerer det overordnede antal transporter. Samtidig reduceres beholdernes størrelse for visse materialer.
Ud over det ovennævnte, afholder Electrolux Professional også en miljødag i selskabet, sidste år med støtte fra Stena Recycling på Ljungby-fabrikken med temaet affaldshåndtering. Electrolux Professional underviser også løbende personale, genanvender visse materialer, arbejder med design for genvinding og meget mere.