Materialeforbrug udgør en væsentlig del af industriens klimapåvirkning. Interessen i at øge brugen af genanvendte materialer og flere genanvendelige produkter vokser med stigende fart.
- Forskning i genanvendelse bliver vigtigere og vigtigere for, at industrien får fremgang, fortæller Fredrik Overgaard, R&D-direktør i Stena Recycling-koncernen.
Materialeforbrug udgør en væsentlig del af industriens klimapåvirkning. Interessen i at øge brugen af genanvendte materialer og flere genanvendelige produkter vokser med stigende fart.
- Forskning i genanvendelse bliver vigtigere og vigtigere for, at industrien får fremgang, fortæller Fredrik Overgaard, R&D-direktør i Stena Recycling-koncernen.
Materialeforbrug udgør en væsentlig del af industriens klimapåvirkning. Interessen i at øge brugen af genanvendte materialer og flere genanvendelige produkter vokser med stigende fart.
- Forskning i genanvendelse bliver vigtigere og vigtigere for, at industrien får fremgang, fortæller Fredrik Overgaard, R&D-direktør i Stena Recycling-koncernen.
Verden er fuld af nye komplekse materialer, der bruges til forskellige produkter. Kompositmaterialer, litium-ion-batterier, ståltyper med flere tilsætningsstoffer og nye plasttyper er eksempler på, at der skabes udfordringer for genanvendelsen af industriaffald.
- Mange produktionsvirksomheder tænker primært på materialernes egenskaber, når produkterne fremstilles og bruges. Men en skønne dag bliver produktet kasseret, genanvendt eller genbrugt, og materialerne finder vej til et nyt produkt. Det rette valg af materialer og gennemtænkt produktdesign er en forudsætning for effektiv genanvendelse i fremtiden, fortæller Fredrik Overgaard.
Forskning i genanvendelse, der bidrager til nye genanvendelsesmetoder, er en vigtig drivkraft i industrien. Virksomhederne kræver flere og flere cirkulære råmaterialer og ønsker flere genanvendelige produkter.
- De har brug for en hel historie, hvor produkterne er bæredygtige hele vejen, lige fra de bliver designet til de bliver kasseret og genanvendt, fortæller Christer Forsgren.
Christer Forsgren arbejder som ledende rådgiver i Stena Recyclings forskningsafdeling. Han har 17 års erfaring inden for forskning i genanvendelse i genanvendelsesbranchen og har set branchen ændre sig fra en skjult eksistens til en stor, international magtfaktor. Denne ændring er sket i takt med, at verden har fået større indsigt i planetens begrænsede ressourcer, stigende klima- og miljøpåvirkning.
- For 10-15 år siden var forskning mere indadskuende. Der var kun sjældent samarbejde mellem genanvendelsesbranchen og produktionsvirksomhederne. Og virksomhederne tænkte primært på at minimere omkostningerne til deres affaldshåndtering. Nu er det almindeligt med projekter, der samler de forskellige aktører i værdikæden. Det afspejler de komplekse udfordringer, vi skal løse sammen. Det er den spirende batterigenanvendelse et eksempel på, fortæller Christer Forsgren.
EU-lovgivning eksempelvis for deponier, genanvendelse af biler, genanvendelse af elektronik og vandrammedirektivet er blevet afgørende for både produktionsindustrien og genanvendelsesbranchen gennem de seneste 10-15 år.
En af de vigtigste ting er, at Kina er ophørt med at importere flere typer affald fra resten af verden. Resultatet er, at store mængder affald skal genanvendes hjemme, tæt på den industrivirksomhed, der genererer affaldet, og tæt på det sted hvor de cirkulære råmaterialer efterspørges.
- Det er en god mulighed for industrien og os, der arbejder for at få mere fælles forskning. Og det er positivt, at der nu er store muligheder for at få støtte til at forske i genanvendelse.
Brugen af materialer er en stor og nogle gange dominerende kilde til industrivirksomhedernes klimapåvirkning. Det er en ret ny åbenbaring for mange virksomheder. Flere og flere virksomheder kommunikerer åbent om deres ambitioner om eksempelvis brug af genanvendte råmaterialer for at reducere deres klimapåvirkning. Det sender vigtige signalværdier til underleverandørerne og sætter gang i en dominoeffekt.
Førende producenter ser en konkurrencemæssig fordel over for forbrugerne på markedet i at tilbyde produkter lavet af genanvendte materialer og genanvendelige produkter. I en undersøgelse, som Stena Recycling udarbejdede i foråret 2020, svarede 92 %, at de forventer, at industrien bruger flere genanvendte materialer. Og 86 % mener, at det er nødvendigt at producere genanvendelige produkter. En anden udfordring er, at der ikke findes standarder for, hvad genanvendte materialer må eller ikke må indeholde.
- Produktionsvirksomheder tager ingen chancer med råmaterialer, der indeholder uønskede forurenende stoffer eller er af uensartet kvalitet. Der er altså flere ting, der skal løses samtidig for at udforme de nye cirkulære råstofmarkeder. Derfor deltager vi eksempelvis i certificeringsorganisationen SIS' projekter til udvikling af industristandarder for genanvendt plast.
Der er også en stigende bevidsthed om, at der er behov for bestemte kritiske råmaterialer – som kobolt, litium, og neodym – i en elektrificeret verden.
- Manglen på den type råmaterialer kan give problemer i produktionen af disse produkter. Der forskes meget i genanvendelse af fx sjældne jordarter. Det vil blive vigtigere og vigtigere ikke at være afhængige af især Kina, der er dominerende på markedet, fortæller Christer Forsgren.
Han nævner også problematisk procesaffald fra industrien, som slam, slagger og aske. De fleste af disse affaldstyper lægges på deponi, selvom de ofte indeholder elementer, der er brug for i samfundet.
- Affald er en omkostning for industrien, og risikoen stiger i fremtiden, idet flere deponier lukkes og der indføres restriktive regler. 99 % af de mængder, der lægges på deponi, indeholder materialer, vi gerne vil genanvende, så de bliver til nye og mere bæredygtige produkter. Der er stadig en mangel på omkostningseffektive metoder, men det er et vigtigt forskningsområde for at opnå en mere cirkulær økonomi.
Christer Forsgren og Fredrik Overgaard fortæller, at en fremtidig mærkning à la "CE-mærkningen" af bæredygtige produkter ville være til fordel for forretningsmodeller i brancher, der bruger flere cirkulære materialer i deres produkter.
- Industrien får stadig mere og mere fokus på genanvendelse og genanvendelige produkter. Og de vil gerne samarbejde med os tidligere og tidligere i deres udviklingsarbejde. Det er en meget positiv trend og skaber stort potentiale for fremtidigt samarbejde. Det har aldrig været mere tydeligt end nu, at det er sammen, vi kan gøre en forskel, fortæller Fredrik Overgaard.
Verden er fuld af nye komplekse materialer, der bruges til forskellige produkter. Kompositmaterialer, litium-ion-batterier, ståltyper med flere tilsætningsstoffer og nye plasttyper er eksempler på, at der skabes udfordringer for genanvendelsen af industriaffald.
- Mange produktionsvirksomheder tænker primært på materialernes egenskaber, når produkterne fremstilles og bruges. Men en skønne dag bliver produktet kasseret, genanvendt eller genbrugt, og materialerne finder vej til et nyt produkt. Det rette valg af materialer og gennemtænkt produktdesign er en forudsætning for effektiv genanvendelse i fremtiden, fortæller Fredrik Overgaard.
Forskning i genanvendelse, der bidrager til nye genanvendelsesmetoder, er en vigtig drivkraft i industrien. Virksomhederne kræver flere og flere cirkulære råmaterialer og ønsker flere genanvendelige produkter.
- De har brug for en hel historie, hvor produkterne er bæredygtige hele vejen, lige fra de bliver designet til de bliver kasseret og genanvendt, fortæller Christer Forsgren.
Christer Forsgren arbejder som ledende rådgiver i Stena Recyclings forskningsafdeling. Han har 17 års erfaring inden for forskning i genanvendelse i genanvendelsesbranchen og har set branchen ændre sig fra en skjult eksistens til en stor, international magtfaktor. Denne ændring er sket i takt med, at verden har fået større indsigt i planetens begrænsede ressourcer, stigende klima- og miljøpåvirkning.
- For 10-15 år siden var forskning mere indadskuende. Der var kun sjældent samarbejde mellem genanvendelsesbranchen og produktionsvirksomhederne. Og virksomhederne tænkte primært på at minimere omkostningerne til deres affaldshåndtering. Nu er det almindeligt med projekter, der samler de forskellige aktører i værdikæden. Det afspejler de komplekse udfordringer, vi skal løse sammen. Det er den spirende batterigenanvendelse et eksempel på, fortæller Christer Forsgren.
EU-lovgivning eksempelvis for deponier, genanvendelse af biler, genanvendelse af elektronik og vandrammedirektivet er blevet afgørende for både produktionsindustrien og genanvendelsesbranchen gennem de seneste 10-15 år.
En af de vigtigste ting er, at Kina er ophørt med at importere flere typer affald fra resten af verden. Resultatet er, at store mængder affald skal genanvendes hjemme, tæt på den industrivirksomhed, der genererer affaldet, og tæt på det sted hvor de cirkulære råmaterialer efterspørges.
- Det er en god mulighed for industrien og os, der arbejder for at få mere fælles forskning. Og det er positivt, at der nu er store muligheder for at få støtte til at forske i genanvendelse.
Brugen af materialer er en stor og nogle gange dominerende kilde til industrivirksomhedernes klimapåvirkning. Det er en ret ny åbenbaring for mange virksomheder. Flere og flere virksomheder kommunikerer åbent om deres ambitioner om eksempelvis brug af genanvendte råmaterialer for at reducere deres klimapåvirkning. Det sender vigtige signalværdier til underleverandørerne og sætter gang i en dominoeffekt.
Førende producenter ser en konkurrencemæssig fordel over for forbrugerne på markedet i at tilbyde produkter lavet af genanvendte materialer og genanvendelige produkter. I en undersøgelse, som Stena Recycling udarbejdede i foråret 2020, svarede 92 %, at de forventer, at industrien bruger flere genanvendte materialer. Og 86 % mener, at det er nødvendigt at producere genanvendelige produkter. En anden udfordring er, at der ikke findes standarder for, hvad genanvendte materialer må eller ikke må indeholde.
- Produktionsvirksomheder tager ingen chancer med råmaterialer, der indeholder uønskede forurenende stoffer eller er af uensartet kvalitet. Der er altså flere ting, der skal løses samtidig for at udforme de nye cirkulære råstofmarkeder. Derfor deltager vi eksempelvis i certificeringsorganisationen SIS' projekter til udvikling af industristandarder for genanvendt plast.
Der er også en stigende bevidsthed om, at der er behov for bestemte kritiske råmaterialer – som kobolt, litium, og neodym – i en elektrificeret verden.
- Manglen på den type råmaterialer kan give problemer i produktionen af disse produkter. Der forskes meget i genanvendelse af fx sjældne jordarter. Det vil blive vigtigere og vigtigere ikke at være afhængige af især Kina, der er dominerende på markedet, fortæller Christer Forsgren.
Han nævner også problematisk procesaffald fra industrien, som slam, slagger og aske. De fleste af disse affaldstyper lægges på deponi, selvom de ofte indeholder elementer, der er brug for i samfundet.
- Affald er en omkostning for industrien, og risikoen stiger i fremtiden, idet flere deponier lukkes og der indføres restriktive regler. 99 % af de mængder, der lægges på deponi, indeholder materialer, vi gerne vil genanvende, så de bliver til nye og mere bæredygtige produkter. Der er stadig en mangel på omkostningseffektive metoder, men det er et vigtigt forskningsområde for at opnå en mere cirkulær økonomi.
Christer Forsgren og Fredrik Overgaard fortæller, at en fremtidig mærkning à la "CE-mærkningen" af bæredygtige produkter ville være til fordel for forretningsmodeller i brancher, der bruger flere cirkulære materialer i deres produkter.
- Industrien får stadig mere og mere fokus på genanvendelse og genanvendelige produkter. Og de vil gerne samarbejde med os tidligere og tidligere i deres udviklingsarbejde. Det er en meget positiv trend og skaber stort potentiale for fremtidigt samarbejde. Det har aldrig været mere tydeligt end nu, at det er sammen, vi kan gøre en forskel, fortæller Fredrik Overgaard.
Verden er fuld af nye komplekse materialer, der bruges til forskellige produkter. Kompositmaterialer, litium-ion-batterier, ståltyper med flere tilsætningsstoffer og nye plasttyper er eksempler på, at der skabes udfordringer for genanvendelsen af industriaffald.
- Mange produktionsvirksomheder tænker primært på materialernes egenskaber, når produkterne fremstilles og bruges. Men en skønne dag bliver produktet kasseret, genanvendt eller genbrugt, og materialerne finder vej til et nyt produkt. Det rette valg af materialer og gennemtænkt produktdesign er en forudsætning for effektiv genanvendelse i fremtiden, fortæller Fredrik Overgaard.
Forskning i genanvendelse, der bidrager til nye genanvendelsesmetoder, er en vigtig drivkraft i industrien. Virksomhederne kræver flere og flere cirkulære råmaterialer og ønsker flere genanvendelige produkter.
- De har brug for en hel historie, hvor produkterne er bæredygtige hele vejen, lige fra de bliver designet til de bliver kasseret og genanvendt, fortæller Christer Forsgren.
Christer Forsgren arbejder som ledende rådgiver i Stena Recyclings forskningsafdeling. Han har 17 års erfaring inden for forskning i genanvendelse i genanvendelsesbranchen og har set branchen ændre sig fra en skjult eksistens til en stor, international magtfaktor. Denne ændring er sket i takt med, at verden har fået større indsigt i planetens begrænsede ressourcer, stigende klima- og miljøpåvirkning.
- For 10-15 år siden var forskning mere indadskuende. Der var kun sjældent samarbejde mellem genanvendelsesbranchen og produktionsvirksomhederne. Og virksomhederne tænkte primært på at minimere omkostningerne til deres affaldshåndtering. Nu er det almindeligt med projekter, der samler de forskellige aktører i værdikæden. Det afspejler de komplekse udfordringer, vi skal løse sammen. Det er den spirende batterigenanvendelse et eksempel på, fortæller Christer Forsgren.
EU-lovgivning eksempelvis for deponier, genanvendelse af biler, genanvendelse af elektronik og vandrammedirektivet er blevet afgørende for både produktionsindustrien og genanvendelsesbranchen gennem de seneste 10-15 år.
En af de vigtigste ting er, at Kina er ophørt med at importere flere typer affald fra resten af verden. Resultatet er, at store mængder affald skal genanvendes hjemme, tæt på den industrivirksomhed, der genererer affaldet, og tæt på det sted hvor de cirkulære råmaterialer efterspørges.
- Det er en god mulighed for industrien og os, der arbejder for at få mere fælles forskning. Og det er positivt, at der nu er store muligheder for at få støtte til at forske i genanvendelse.
Brugen af materialer er en stor og nogle gange dominerende kilde til industrivirksomhedernes klimapåvirkning. Det er en ret ny åbenbaring for mange virksomheder. Flere og flere virksomheder kommunikerer åbent om deres ambitioner om eksempelvis brug af genanvendte råmaterialer for at reducere deres klimapåvirkning. Det sender vigtige signalværdier til underleverandørerne og sætter gang i en dominoeffekt.
Førende producenter ser en konkurrencemæssig fordel over for forbrugerne på markedet i at tilbyde produkter lavet af genanvendte materialer og genanvendelige produkter. I en undersøgelse, som Stena Recycling udarbejdede i foråret 2020, svarede 92 %, at de forventer, at industrien bruger flere genanvendte materialer. Og 86 % mener, at det er nødvendigt at producere genanvendelige produkter. En anden udfordring er, at der ikke findes standarder for, hvad genanvendte materialer må eller ikke må indeholde.
- Produktionsvirksomheder tager ingen chancer med råmaterialer, der indeholder uønskede forurenende stoffer eller er af uensartet kvalitet. Der er altså flere ting, der skal løses samtidig for at udforme de nye cirkulære råstofmarkeder. Derfor deltager vi eksempelvis i certificeringsorganisationen SIS' projekter til udvikling af industristandarder for genanvendt plast.
Der er også en stigende bevidsthed om, at der er behov for bestemte kritiske råmaterialer – som kobolt, litium, og neodym – i en elektrificeret verden.
- Manglen på den type råmaterialer kan give problemer i produktionen af disse produkter. Der forskes meget i genanvendelse af fx sjældne jordarter. Det vil blive vigtigere og vigtigere ikke at være afhængige af især Kina, der er dominerende på markedet, fortæller Christer Forsgren.
Han nævner også problematisk procesaffald fra industrien, som slam, slagger og aske. De fleste af disse affaldstyper lægges på deponi, selvom de ofte indeholder elementer, der er brug for i samfundet.
- Affald er en omkostning for industrien, og risikoen stiger i fremtiden, idet flere deponier lukkes og der indføres restriktive regler. 99 % af de mængder, der lægges på deponi, indeholder materialer, vi gerne vil genanvende, så de bliver til nye og mere bæredygtige produkter. Der er stadig en mangel på omkostningseffektive metoder, men det er et vigtigt forskningsområde for at opnå en mere cirkulær økonomi.
Christer Forsgren og Fredrik Overgaard fortæller, at en fremtidig mærkning à la "CE-mærkningen" af bæredygtige produkter ville være til fordel for forretningsmodeller i brancher, der bruger flere cirkulære materialer i deres produkter.
- Industrien får stadig mere og mere fokus på genanvendelse og genanvendelige produkter. Og de vil gerne samarbejde med os tidligere og tidligere i deres udviklingsarbejde. Det er en meget positiv trend og skaber stort potentiale for fremtidigt samarbejde. Det har aldrig været mere tydeligt end nu, at det er sammen, vi kan gøre en forskel, fortæller Fredrik Overgaard.
