
Thomas Jensen er elektronikekspert og hjælper dagligt virksomheder i gang med at realisere bæredygtige målsætninger for deres elektronikaffald. Derfor har vi i det følgende bedt Thomas Jensen besvarer nogle velkendte spørgsmål om elektronik...
HVAD ER DET, I KAN MED ELEKTRONIKAFFALD?
Stena Recycling kan sikre en maksimal genvinding af udtjent elektronik samt rådgive og vejlede i den mest optimale sortering. Vi hjælper også med materiel- og transportløsning. Alt i alt leverer vi en totalløsning, så virksomheden kan have fokus på sin primære forretning, og vi kan hjælpe med at skabe værdi for virksomheden ved at håndtere deres udtjente elektronik.
HVORFOR ER ELEKTRONIK VÆRDIFULDT?
Elektronik indeholder ædelmetaller, som har en stor genanvendelsesværdi, da de kan smeltes om til nye råvarer. Det er særligt godt for miljøet, da vi på den måde kan undgå at hive nye ædelmetaller op af jorden.
ER DET ALT ELEKTRONIK, DER KAN GENANVENDES?
Alt elektronik kan som udgangspunkt genanvendes. Visse typer elektronik indeholder farligere elementer som f.eks. batterier, komponenter med kviksølv, PCB-kondensatorer og anden farligt affald, det sørger vi for manuelt bliver frasorteret og i vides muligt omfang også genanvendt.
HVILKEN FORSKEL OPNÅR VI VED AT INVESTERE I EN AFFALDSLØSNING TIL ELEKTRONIK?
Med Stena Recycling som samarbejdspartner vil vi rådgive og vejlede til den mest optimale sortering ud fra virksomhedens produktion og typer af elektronik, der skal genvindes. På den måde opnås den maksimale økonomiske fordel og bedst mulig genvinding. Derudover gør vi det gennemsigtig ved at levere statistik over indleverede mængder, genvindingsgrader og data til virksomhedernes egne miljørapporter. Sammen kan vi sikre, at virksomhedens grønne målsætning opnås samt, at de får mest mulig værdi ud af deres udtjente elektronik.
KAN I HÅNDTERE SIKKERHEDSDESTRUKTION VED ELEKTRONIK MED FORTROLIGT INDHOLD?
Ja, det kan vi. Vi håndterer både store og små mængder på udvalgte filialer, som samles i aflåste beholdere med slids til påfyldning. Destruktionen foretages på Stena Recyclings egne anlæg. Vores affaldshåndtering er desuden sporbar således, at alle kunder kan følge med i processen.
HVAD SKER DER MED ELEKTRONIKKEN, NÅR VI AFLEVERER DET TIL JER?
Indsamlet elektronik kommer til Stena Recyclings anlæg i Halmstad, Nordens største af sin slags, hvor det gennemgår en sortering og herefter udføres vores mekaniske genvinding af ædelmetaller i over 30 delprocesser. Fra neddeling i en shredder, sorteringsprocesser med sigte, vand og densitet. Vi adskiller også plast i denne proces og gennem vores eget anlæg ender plast fra udtjent elektronik til granulat, der bruges til produktion af ny plast.
KAN I INDGÅ SOM SAMARBEJDSPARTNER VED DESIGNFASEN AF ET NYT ELEKTRONIKPRODUKT?
Med vores rådgivning - Design for Recycling - kan vi hjælpe med at et givent produkt bliver designet således, at når det er udtjent, vil det indgå i en cirkulær økonomi. Vi kan hjælpe med, at et produkt bliver designet af materialer og disse sammensættes på en måde, der gør, at genvindingsgraden bliver så høj som mulig.
HVORDAN ADSKILLER I MATERIALERNE?
Ved hele tiden at udvikle og investere i ny teknologi har vi nu evnen til at genbruge betydelige mængder udtjent elektronik. Under genvindingen fjerner vi de miljøfarlige stoffer, der skal separeres fra genbrugsmaterialerne. Efter fjernelsen af miljøfarlige stoffer sendes elektronikken til det vi kalder PMR (Precious Metal Recycling). I en automatiseret, top moderne proces separeres en stor del af ædelmetallerne ud som fx guld, sølv, platin og kobber samt andre jernholdige materialer. Også plast frasorteres. I en særlig proces separeres plast, der skal genvindes, fra plast med bromerede flammehæmmer, som sendes til energigenvinding. Med effektive processer opnår vi en genvindingsgrad på over 90%.
HVORFOR SKAL VI VÆLGE JER SOM SAMARBEJDSPARTNER?
Med Stena Recycling som samarbejdspartner sikrer virksomheden ikke kun maksimal genvinding af udtjent elektronik. Man får samtidig også fuld gennemsigtighed med, hvad der sker med produkterne; fra de afleveres til os og til at de er klar til at indgå i ny produktion af et givent materiale. Derudover leverer vi miljøstatistiker og indsigt i volumer gennem vores kundeportal, så på den måde er man hele tiden ajour på håndteringen. Det giver tryghed at vide, hvad den videre rejse for en udtjente elektronik er, og at man på den måde bidrager til den cirkulære økonomi.
Har du andre spørgsmål om elektronik, er du velkommen til at kontakte Thomas Jensen på 91 34 51 10 eller mail: Thomas.Jensen@stenarecycling.com
Kontakt os for at lære mere