
René Kjeldergaard og Michael Dall er begge kvalificerede eksperter i jern og metal med daglig kontakt og rådgivning af kunder og virksomheder, der har brug for kvalificeret samarbejdspartner inden for jern og metal.
Kontakt os og hør mere
spørgsmål og svar om jern og metal
Hvad kan Stena Recycling tilbyde af løsninger inden for jern og metal?
Michael: Stena Recycling kan som sådan tilbyde alle former for løsninger indenfor jern og metal. Det, der er vores fornemste opgave, er, at oplyse vores kunder om deres muligheder. Det er i partnerskabet, at vi finder den rette løsning til en ny kunde, og derfor er vi grundige i vores forarbejde og sikre, at vi er korrekt oplyst.
Hvorfor er det vigtigt at sortere? - Er jern ikke bare jern?
Rene: Jern er ikke bare jern. Det kommer både i forskellige tykkelser og formater. Hvis alt blandes, kan der afregnes for laveste fællesnævner (formateriale til shredderen), hvorimod hvis der sorteres korrekt, kan der opnås en højere pris. Det er også vigtigt, at urenheder sorteres ud af det ”gode jern” så der ikke findes f.eks. tin, kobber, bly, krom, nikkel og rustfri i det, og at de materialer, som giver højere værdi et andet sted, ikke havner sammen med jernet. Hvis vi sammen lægger en plan for, hvordan det forskellige jern sorteres, og samtidig sigter efter et logisk og holdbart setup i forhold til, hvilke containere eller anden emballage, der passer bedst til varerne, er der også rigtig gode muligheder for, at der kan optimeres på logistikken.
Hvorfor er det vigtigt at genanvende metaller?
Rene: Der er flere grunde til, at det er super vigtigt at genanvende i forhold til at producere nyt. Dels fordi der ikke er ubegrænsede ressourcer på vores jord, og fordi ressourceforbruget ved at genanvende i forhold til at producere nyt, er væsentligt mindre miljøbelastende på alle områder. Det giver i øvrigt ikke mening at lade være med at genbruge de materialer, vi allerede har brugt energi på at hive op af jorden, når vi har med så gode materialer at gøre. De skal da udnyttes til fulde. Hør f.eks. om genbrug af aluminium.
Hvordan er processen for genanvendelse af jern og metal - og kan det dokumenteres?
Michael: Det indsamlede jern- og metalskrot sendes enten til vores afdelinger eller fragmenteringsanlæg, hvor det kontrolleres, sorteres og bearbejdes for at opfylde stål- og metalværkernes kvalitets- og indkøbskrav. Derefter forbedres materialerne til den videre levering til vores kunder. Vi leverer kvalitetssikrede råvarer til værkerne, der fremstiller nye produkter, hvorved materialerne får et nyt liv i kredsløbet. Al håndtering sker på vores miljøgodkendte og certificerede anlæg, som kan dokumenteres. Læs mere om genanvendelse af jern og metal her.
Er det nødvendigt at sortere metallerne - og hvorfor?
Rene: Det er i grad nødvendigt at sortere metaller. Der er meget stor forskel på billige metaller til ganske få kroner pr. kg. og på metaller til omkring kr. 45 -50 pr. kg. Især hvis der er tale om betydelige mængder. Hos Stena Recycling har vi eksperter på både jern og metaller. De besidder en meget stor viden om de mange komplekse metaller, og er derfor gode at spørge til råds, når der tales om produkter, vi skal modtage jævnligt og løbende. Læs mere om metallernes store værdi her.
Kan Stena Recycling komme med gode råd til anderledes sortering, så vi kan opnå en bedre pris for materialerne (jern og metal)?
Michael: Ja, Stena Recycling kan sagtens hjælpe med at optimerer jeres sortering, så I opnår den største værdi for jeres materialer. Men en god hovedregel er altid, at jo mere ensartet varer man har, jo bedre pris kan man opnå.
Hvad kan vi gøre internt i virksomheden for at øge værdien af vores jern og metalskrot?
Rene: Som virksomhed kan I blive bedre til at fokusere på cirkulær økonomi og bæredygtighed. Blandt andet, når I planlægger at udvikle nye produkter, kan I allerede i designfasen have ”design for recycling”-tilgangen med jer eller lade jer rådgive af os og vores eksperter til at vælge et godt og bæredygtigt design og materialevalg. Det er blandt vores fornemmeste opgaver. Jeg kan anbefale at læse om indsatsen med design for recycling hos nogle af vores kunder, f.eks. Siemens Gamesa, LITE, Novenco og Carlsberg.
Hvordan bestiller vi afhentning og tømninger – og kan vi selv indlevere materiale?
Michael: Stena Recycling har en masse filialer rundt i landet, hvor man sagtens kan indlevere sit materiale. Men vi hjælper også gerne med en logistik løsning. Har man en totalløsning, kan man bestille afhentning via vores kundeportal døgnet rundt og vores flinke kollegaer i kundeservice hjælper jer godt på vej med login og svar på spørgsmål.
Hvordan sikrer I den rigtige pris på en prisliste?
Rene: Vores prislister følger indeks og opdateres hyppigt, og de følger børserne. I Stena går vi op i, at du får en korrekt og fair pris. Du kan læse mere om vores priser på jern og metalskrot her.
Har I en oversigt over containere i forskellige størrelser og emballage typer, som Stena Recycling har til rådighed?
Michael: Ja, Stena Recycling har et flot katalog med alle vores forskellige materiel, hvor vi oplyser mål og anvendelsesområde. Kontakt os for at få kataloget.
Hvor længe går der fra vi har bestilt, til vi får afhentet jern eller metaller?
Michael: Stena Recycling arbejder med standard afhentningstider i vores logistik. På maxi containere er afhentning dag til dag, hvorimod liftbiler kan være op til syv hverdage. Se vores side om afhentning af jern og metal her.
Hvorfor skal vi vælge Stena Recycling til håndtering af jern og metal?
Michael: Stena Recycling er en landsdækkende genvindingspartner, der genvinder jern og metaller på en miljørigtig måde og giver bedst mulig betaling. Vi skiller os ud fra andre, fordi vi kan forædle alle typer metaller - og jern, og så tilbyder vi en sporbar løsning.
Kan Stena Recycling håndtere andre fraktioner end jern og metaller?
Michael: Stena Recycling er en af de få, der kan håndtere hele paletten af affald. Vi oparbejder og har løsninger indenfor elektronik, pap, papir, plast, jern, metal og farligt affald. Vi kan også sagtens inkluderer løsninger for brandbart affald og industri/byggeaffald. Hos os er det muligt at få en totalløsning.
Lidt om vores to eksperter:
Rene Kjeldergaard (til venstre) er en ambitiøs account manager og ekspert i jern og metaller. René værdsætter i høj grad sin rolle i Stena Recycling og fortæller: "At arbejde i en virksomhed med sunde værdier og som passer på miljøet, er meget motiverende. Vores position gør at vi kan hjælpe alle typer virksomheder i Danmark med genanvendelsesløsninger, som passer til hvert enkelt behov. Derfor gør jeg og hele Stena meget ud af at forstå alle brancher."
Michael Dall (til højre) er en af vores stolte eksperter, som gerne vil være med til at indfrie det store genanvendelsespotentiale, der er i jern og metaller. "Vi kan og skal være med til at gøre en forskel, og det glæder mig især, hvor meget vi investerer i fremtiden. For det kommer alle til gode." fortæller Michael og slutter af med "Hos Stena Recycling kan jeg hjælpe virksomheder i gang med en bæredygtig affaldshåndtering og cirkulær økonomi - og med tiden være med til at forbedre landets indsats inden for bæredygtighed. Det kan man kun være stolt af."
Har du andre spørgsmål om jern og metal, er du velkommen til at kontakte:
Ny kunde? Allerede kunde?