Hvornår betragtes man som affaldsproducerende virksomhed?
Definitionen på affaldsproducerende virksomheder er alle virksomheder der producerer affald.
Hvordan ved man, om ens kommune er klar til at afhente vores affald jvf. den nye sortering? Er det noget kommunerne selv melder noget ud om?
Kommunen kan kun hente affald fra virksomheder hvis virksomheden ligger i blandet bolig og erhverv og har affald, der svarer i mængde og art til en husholdning. Hvis det er tilfældet, skal man kontakte kommunen.
Hvis man bor til leje (som erhverv), skal udlejer så sørge for, at der i "gården" er containere til al slags affald?
Det er den affaldsproducerende virksomheds ansvar at leve op til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Hvis ens virksomhed holder til i blandet bolig og erhverv og har affald i art og mængde som en husholdning, kan den kommunale ordning benyttes.
Vi anbefaler at kontakte udlejer og tage en dialog om mulighederne.
Hvis kommunen ikke er klar pr. 1. januar 2023, skal vi som virksomhed selv sørge for at sortere og afhentning?
Ja
Hvem er det man skal kunne dokumenter genanvendelse overfor?
Ift affaldskendtgørelsen er det kommunen, på efterspørgsel.
Vi har fået påbud fra københavns kommune om at sortere husstandslignende plast allerede fra 1/9 2022. Er det så kommunens eget krav, eller bør det først træde i kraft i januar 2023?
Det virker forkert. Vi anbefaler at bede kommunen redegøre for det lovmæssige grundlag.
Er der regler til posernes farve/materiale?
Nej. Men vi anbefaler klare poser, der ikke er bioposer
Hvor står det i bekendtgørelsen, at man skal kunne levere data på genbrug?
Kap 9 Stk. 5. Affaldsproducerende virksomheder skal sikre en høj reel genanvendelse af affaldet samt på anmodning fra kommunalbestyrelsen dokumentere, hvor stor en del af de enkelte affaldsfraktioner der reelt bliver forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt.
Hvad sker der, hvis virksomheder ikke når at blive helt klar d. 1. januar 2023 med affaldssortering? Er der dispensationsmulighed?
Der er ikke nogen dispensationsmulighed.
Hvad gør man ved flamingo kasser?
Det kommer lidt an på mængden. Flamingo kan genvindes, men der kan være udfordring i, at det fylder meget og vejer lidt - vi tager gerne en dialog med jer om jeres flamingo
Hvad med indpakning fra chokocookies og lignende, hvor det ligner, at det er tynd alufolie på indersiden? Er det metal?
Typisk er det en PET-laminat (altså plast). Men generelt kan vi ikke genanvende den her type laminatprodukter, så det skal i restaffald.
Hvis sølvpapir er urent, grundet mad. Kan det da skylles, eller skal det i givet fald i restaffald?
Sølvpapir kan komme i metalfraktionen hvis det er skrabet eller skyllet rent.
Hvad med pringle chips? Det er både pap, plast og metal?
Ja, det er ikke et så godt produkt at genanvende. Det skal i restaffald. Låget kan komme i husstandslignende plast
Kims har på deres nye chipspose skrevet de har udviklet en ny pose men den ligner den gamle - men de siger den skal til plast?
Det kan være at Kims har ændret i sammensætningen af lagene til at være samme plasttype. Hvis der står at den kan sorteres som plast, vil vi anbefale at gøre det.
Hvilket affald er tomme tonere?
Printerpatroner er som udgangspunkt farligt affald og må ikke kommes i restaffald.
På nogle printerpatroner er der tilbagetagningsordninger, hvilket naturligvis er bedst. Der er stor forskel på printerpatroner. Nogle kan genanvendes. Andre kan ikke. Det vil derfor bero på en individuel vurdering. Vi anbefaler at kontakte jeres Stena-konsulent eller kundeservice.
Må man komme metal maddåser i metalaffald fra produktionen?
Ja, hvis man har fraktionen Shredder-formateriale. Hvis ikke, skal I kontakte jeres Stena- konsulent eller kundeservice for at få oprettet fraktionen.
Har fået at vide sprit dispenser skal afleveres som farligt affald
Ja, det er en fraktion, der hersker en del forvirring omkring. Hos Stena Recycling må spritdispensere afleveres i fraktionen plast/ mad- og drikkekartoner, hvis de er tømte skyllede og låget er taget af.
Hvad er definitionen mellem små og store emballager?
Plastemballager, der må afleveres i fraktionen plast/ mad- og drikkekartoner er emballager, der minder om dem vi har i husholdningen. Dvs. ikke store dunke. Årsagen er at sorteringsanlægget er indstillet til denne typer plast og ikke til store dunke.
Hvor skal papkrus sorteres hen?
Papkrus og andet engangsemballage, der ikke er rent plast, skal i restaffald.
Skal makreldåser skylles? Nogle gange afhænger det af kommune?
Af hensyn til vores medarbejdes arbejdsmiljø, vil vi helst have dem skyllet, men i princippet er det ok at de er skrabet rene.
Affald, der generes omkring en kaffeø er der ofte knitrende plast med aluminiumslignende inderside (tænk snickersemballage) -er det plastik eller skal det i restaffald?
Restaffald er rigtigt. Materialet er ganske rigtigt plast, men desværre er der ikke genanvendelsesteknologier, der kan genanvende flerlagsemballage.
Vi har kaffe i plastkapsler, hvad gør vi der?
Hvis kapslerne indeholder rester af kaffe, skal de i restaffald.
Vi har en container til småt brandbart - Her ryger både hård og blød plast i. Skal det sorteres?
Ja, det skal det som udgangspunkt. Hvis der er tale om produktionsaffald, kan genanvendelsesmulighederne afhænge af typen og mængde.
Engangspap?
Emballagepap, der ikke er coatet, som f.eks. engangsemballage til fødevarer typisk er, skal i papcontaineren. Hvis der er tale om papkrus og paptallerkner, skal det til restaffald.
Ved små mængder af papiraffald, skal dette også sorteres eller må dette komme i pap-affald?
Hvis jeres fraktion hedder pap og papir, så ja. Det kan være at I skal have ændret jeres fraktion.
Sprit dispenser i plast og drikkekartoner. Det er 2 forskellige fraktioner. Kan dispenser kommer i begge fraktioner?
Plast og mad-drikkekartoner er en blandet fraktion hos Stena Recycling
Gamle ringbind, der er både pap og metal?
Restaffald
Er papir håndklæder / -servietter, fra f.eks. toiletterne, papiraffald?
Nej, det skal i restaffald. Stena har dog et samarbejde med Tork om en tilbagetagningsordning, hvor Tork håndklædepapir indsamles og genanvendes.
Vi har mange engangsovertræksdragter kan de bortskaffes som plast?
Ja, hvis der ikke er gummibånd i håndled, lynlås, metalknapper eller velcro har Stena en genanvendelsesløsning.
Må der være kødsaft i plastemballage?
Ja, men af hensyn til vores medarbejdere, vil Stena gerne have at emballagen er skyllet.
Hvis man har små mængder af feks. plast eller eller glas, skal det også sorteres op, eller kan komme i rest?
Som udgangspunkt skal genanvendeligt affald sorteres til genanvendelse. Desværre er der ikke nogen bagatelgrænse. Nogle fraktioner, som f.eks. glas kan godt ligge i containeren længe til den er fyldt, mens plast-/ mad- og drikkekartoner helst ikke skal stå flere måneder.
Papir affald, må der også komme plakater, kataloger, reklamer og andre papirligende ting i?
Ja.
Har i mulighed for at dele jeres erfaring/kommunikation med typiske fejlsorteringer?
I vores sorteringsvejledninger står der hvad der ikke skal I de forskellige fraktioner og det er det affald, der typisk bliver fejlsorteret.
Hvis vi har 10 l dunke til mælk ect, hvor skal det hen?
Hvis de er tømte og der har været fødevarer i, må de komme i fraktionen Husstandslignende plast/ Mad og drikkekartoner.
Vi har plastposer i alle vores indsamlingsspande. Må disse smides med i de forskellige containere?
Nej, poser må kun komme med i Husstandslignende plast/ Mad og drikkekartoner, Madaffald og restaffald. Poser må IKKE komme i glas, metal, pap og papir.
I modtager plast og MDK sammen som i kommunerne - skal det forstås sådan at I også modtager det sådan fra virksomheder?
Ja, husholdningslignende plast og mad – og drikkekartoner indsamler vi i en samlet fraktion til genanvendelse fra virksomheder. Plastaffald fra produktionen må ikke blandes i denne fraktion, da sorteringsanlægget er tilpasset til primært at køre emballage.
Vil det sige at Stena kan aftage alle vores husholdningslignende fraktioner sammen med produktionsfraktioner?
Umiddelbart ja, men det skal selvfølgelig adskilles (bortset fra metal, der må komme i den fraktion, der hedder ”shredder formateriale”) og vi rådgiver meget gerne om, hvad der vil være den optimale sortering for jer.
Kan STENA levere skilte der angiver hvad der må smides i de forskellige fraktioner og hvad der IKKE MÅ? Lige som der er på genbrugspladserne...
Se vores sorteringsvejledninger på vores hjemmeside, der kan printes ud og hænges op.
Vi sorterer normalt i hård og blød plast i produktionen. Skal vi stadig blive med det? Og hvad med PVC plast og andre plast typer?
Genanvendeligt produktionsaffald skal sorteres og genanvendes. Både PVC og andre typer plast fra produktion kan som udgangspunkt genanvendes.
Hvor kan man genanvende blød PVC
Stena Recycling har en løsning til genanvendelses af blød plast
Hvis vi nu har kommunen til at afhente noget affald og jer til andet. Men er interesseret i en samlet løsning. Hvad gør man så?
Henvender sig til sin salgskonsulent i Stena Recycling eller kundeservice.
Jeg har forsøgt at finde et sted i DK, som tager opskummet PVC
Pt har vi ikke en løsning til opskummet PVC, da der ikke er aftagere til granulat fra det genanvendte materiale, men vi holder øje med udviklingen på markedet.
Læs om den reviderede affaldsbekendtgørelse..
Hjælp til din virksomhed:
Madaffald, restaffald, plast m.fl. er en del af de fleste virksomhedersaffald, som nu skal sorteres!
Affald- og kildesortering af dit kontor og kantineaffald - en fleksibel løsning!
Bedre finsortering i hjemmene og på arbejdspladserne vil øge kvaliteten af materiale til genanvendelse.
Bedre finsortering i hjemmene og på arbejdspladserne vil øge kvaliteten af materiale til genanvendelse.
Bedre finsortering i hjemmene og på arbejdspladserne vil øge kvaliteten af materiale til genanvendelse.