At designe til cirkularitet er afgørende for at fremstille litium-ion-batterier, som også kan genanvendes eller genbruges. Man regner med, at helt op til 80 % af et produkts miljøpåvirkning afgøres allerede i designstadiet.
At designe til cirkularitet er afgørende for at fremstille litium-ion-batterier, som også kan genanvendes eller genbruges. Man regner med, at helt op til 80 % af et produkts miljøpåvirkning afgøres allerede i designstadiet.
At designe til cirkularitet er afgørende for at fremstille litium-ion-batterier, som også kan genanvendes eller genbruges. Man regner med, at helt op til 80 % af et produkts miljøpåvirkning afgøres allerede i designstadiet.
Langt flere batteridrevne produkter har vundet indpas i vores elektrificerede hverdag, eksempelvis i elbiler, elektronik og håndværktøj. Elektrificeringen har stor betydning i EU's omstilling til en bæredygtig og klimaneutral økonomi. Derfor er en cirkulær batteriværdikæde en afgørende faktor for at nå Paris-aftalens klimamål og netto-nuludledning i 2050, skabe nye arbejdspladser og økonomisk værdi samt drive den cirkulære omstilling fremad.
Områder i hurtig vækst som elbiler og elektrificerede maskiner får mængden af litium-ion-batterier til at vokse langt hurtigere. Eksempelvis forventes efterspørgslen på grafit og litium at stige med 500 % i 2018-2050. Og på trods af at overgangsmetaller som nikkel og kobolt genanvendes i nogen grad, forventer EU-kommissionen, at der vil være mangel på kobolt allerede i 2025. Hvis disse materialer ikke kan cirkuleres bedre på langt sigt, vil både vækst og miljømæssige værdier være truet.
Men er batterierne fremstillet til at kunne genanvendes? På Stena Recyclings anlæg håndteres der hvert år mange tusinde ton batterier fra elektronik. 10-11 % af disse er litium-ion-batterier, og det tal stiger løbende.
– Der er tusindvis af batterier i forskellige produkter, der fremstilles rundt omkring i verden. Vi ser gode batterier, men dagligt håndteres udtjente batterier med et design, der vanskeliggør genanvendelse, fortæller Pär Håkansson, ansvarlig for elektronikgenanvendelse hos Stena Recycling.
Det er eksempelvis ikke usædvanligt, at litium-ion-batterier ikke er mærkede . Hvis batteriet ikke er nemt at fjerne, eller hvis materialeindholdet og designinformationerne ikke er angivet, er det ofte umuligt at sortere batteriet korrekt. Så kan det hverken genbruges, genanvendes, renoveres eller anvendes til genfremstilling. De sendes ofte til forbrænding i stedet for at blive materialegenanvendt, og så går værdifulde og kritiske råvarer tabt, hvilket er skadeligt både for det regionale markeds konkurrenceevne og naturvis også for miljøet. Ifølge EU-kommissionen har de kritiske råvarer kobolt, grafit og raffineret litium en importafhængighed på hhv. 86 %, 98 % og 100 % i EU.
I en type bilbatteri, der blev undersøgt hos Stena Recycling, havde producenten skruet, svejset og limet materialerne sammen. Og til sidst var batterimodulerne blevet dækket med store mængder superlim. Genanvendelsesteknisk er det kompliceret – og i praksis umuligt – at separere hårdt sammenføjede materialer for at udvinde cirkulære råvarer til fremstilling af nye produkter.
Dette er et eksempel på problemer, der skal overvindes for at cirkulere flere materialer til nye batterier, der er nødvendige for den fortsatte elektrificering. For at gøre det skal vi starte med batteriets design og være forberedt på at udfordre en hel del af de konventioner, der i dag findes omkring design.
– Vi står over for noget, der ikke sker så tit: opbyggelse af et nyt industrielt økosystem omkring en omfattende produktplatform. Der er det afgørende, at vi gør det rigtigt fra starten og fjerner alle de systemiske problemer, der er forbundet med traditionel, lineær økonomi. Vi har en unik mulighed for at designe en cirkulær værdiklæde helt fra starten, men det kræver det rette design. Vi skal dog også spørge os selv, hvordan sådan en komponent, der findes alle steder, kan standardiseres, lige som alt andet lige fra skruer og beholdere til småbatterier er standardiseret, fortæller Mats Linder, chef for Stena Circular Consulting.
Cirkulært batteridesign understøttes af EU's forslag til en ny batterilovgivning. Lovforslaget stiller blandt andet strengere krav til nye batteriers indehold af genanvendte materialer, mærkning af indholdet og mulighed for nemt at genanvende eller dem.
Det siges ofte, at Det er i designfasen, man skal træffe de rette beslutninger om materialevalg, konstruktion og udseende. Batteriet skal være nemt at fjerne fra produktet og skille ad i mindre dele. Men design til cirkularitet stopper ikke ved selve produktet – det omfatter også udformningen af forretningsmodellen, så man kan maksimere værdiskabelsen med en given mængde råvarer. Det er sådan, vi kan skabe cirkulære produkt-flows og bevare mest muligt materiale af høj kvalitet.
Langt flere batteridrevne produkter har vundet indpas i vores elektrificerede hverdag, eksempelvis i elbiler, elektronik og håndværktøj. Elektrificeringen har stor betydning i EU's omstilling til en bæredygtig og klimaneutral økonomi. Derfor er en cirkulær batteriværdikæde en afgørende faktor for at nå Paris-aftalens klimamål og netto-nuludledning i 2050, skabe nye arbejdspladser og økonomisk værdi samt drive den cirkulære omstilling fremad.
Områder i hurtig vækst som elbiler og elektrificerede maskiner får mængden af litium-ion-batterier til at vokse langt hurtigere. Eksempelvis forventes efterspørgslen på grafit og litium at stige med 500 % i 2018-2050. Og på trods af at overgangsmetaller som nikkel og kobolt genanvendes i nogen grad, forventer EU-kommissionen, at der vil være mangel på kobolt allerede i 2025. Hvis disse materialer ikke kan cirkuleres bedre på langt sigt, vil både vækst og miljømæssige værdier være truet.
Men er batterierne fremstillet til at kunne genanvendes? På Stena Recyclings anlæg håndteres der hvert år mange tusinde ton batterier fra elektronik. 10-11 % af disse er litium-ion-batterier, og det tal stiger løbende.
– Der er tusindvis af batterier i forskellige produkter, der fremstilles rundt omkring i verden. Vi ser gode batterier, men dagligt håndteres udtjente batterier med et design, der vanskeliggør genanvendelse, fortæller Pär Håkansson, ansvarlig for elektronikgenanvendelse hos Stena Recycling.
Det er eksempelvis ikke usædvanligt, at litium-ion-batterier ikke er mærkede . Hvis batteriet ikke er nemt at fjerne, eller hvis materialeindholdet og designinformationerne ikke er angivet, er det ofte umuligt at sortere batteriet korrekt. Så kan det hverken genbruges, genanvendes, renoveres eller anvendes til genfremstilling. De sendes ofte til forbrænding i stedet for at blive materialegenanvendt, og så går værdifulde og kritiske råvarer tabt, hvilket er skadeligt både for det regionale markeds konkurrenceevne og naturvis også for miljøet. Ifølge EU-kommissionen har de kritiske råvarer kobolt, grafit og raffineret litium en importafhængighed på hhv. 86 %, 98 % og 100 % i EU.
I en type bilbatteri, der blev undersøgt hos Stena Recycling, havde producenten skruet, svejset og limet materialerne sammen. Og til sidst var batterimodulerne blevet dækket med store mængder superlim. Genanvendelsesteknisk er det kompliceret – og i praksis umuligt – at separere hårdt sammenføjede materialer for at udvinde cirkulære råvarer til fremstilling af nye produkter.
Dette er et eksempel på problemer, der skal overvindes for at cirkulere flere materialer til nye batterier, der er nødvendige for den fortsatte elektrificering. For at gøre det skal vi starte med batteriets design og være forberedt på at udfordre en hel del af de konventioner, der i dag findes omkring design.
– Vi står over for noget, der ikke sker så tit: opbyggelse af et nyt industrielt økosystem omkring en omfattende produktplatform. Der er det afgørende, at vi gør det rigtigt fra starten og fjerner alle de systemiske problemer, der er forbundet med traditionel, lineær økonomi. Vi har en unik mulighed for at designe en cirkulær værdiklæde helt fra starten, men det kræver det rette design. Vi skal dog også spørge os selv, hvordan sådan en komponent, der findes alle steder, kan standardiseres, lige som alt andet lige fra skruer og beholdere til småbatterier er standardiseret, fortæller Mats Linder, chef for Stena Circular Consulting.
Cirkulært batteridesign understøttes af EU's forslag til en ny batterilovgivning. Lovforslaget stiller blandt andet strengere krav til nye batteriers indehold af genanvendte materialer, mærkning af indholdet og mulighed for nemt at genanvende eller dem.
Det siges ofte, at Det er i designfasen, man skal træffe de rette beslutninger om materialevalg, konstruktion og udseende. Batteriet skal være nemt at fjerne fra produktet og skille ad i mindre dele. Men design til cirkularitet stopper ikke ved selve produktet – det omfatter også udformningen af forretningsmodellen, så man kan maksimere værdiskabelsen med en given mængde råvarer. Det er sådan, vi kan skabe cirkulære produkt-flows og bevare mest muligt materiale af høj kvalitet.
Langt flere batteridrevne produkter har vundet indpas i vores elektrificerede hverdag, eksempelvis i elbiler, elektronik og håndværktøj. Elektrificeringen har stor betydning i EU's omstilling til en bæredygtig og klimaneutral økonomi. Derfor er en cirkulær batteriværdikæde en afgørende faktor for at nå Paris-aftalens klimamål og netto-nuludledning i 2050, skabe nye arbejdspladser og økonomisk værdi samt drive den cirkulære omstilling fremad.
Områder i hurtig vækst som elbiler og elektrificerede maskiner får mængden af litium-ion-batterier til at vokse langt hurtigere. Eksempelvis forventes efterspørgslen på grafit og litium at stige med 500 % i 2018-2050. Og på trods af at overgangsmetaller som nikkel og kobolt genanvendes i nogen grad, forventer EU-kommissionen, at der vil være mangel på kobolt allerede i 2025. Hvis disse materialer ikke kan cirkuleres bedre på langt sigt, vil både vækst og miljømæssige værdier være truet.
Men er batterierne fremstillet til at kunne genanvendes? På Stena Recyclings anlæg håndteres der hvert år mange tusinde ton batterier fra elektronik. 10-11 % af disse er litium-ion-batterier, og det tal stiger løbende.
– Der er tusindvis af batterier i forskellige produkter, der fremstilles rundt omkring i verden. Vi ser gode batterier, men dagligt håndteres udtjente batterier med et design, der vanskeliggør genanvendelse, fortæller Pär Håkansson, ansvarlig for elektronikgenanvendelse hos Stena Recycling.
Det er eksempelvis ikke usædvanligt, at litium-ion-batterier ikke er mærkede . Hvis batteriet ikke er nemt at fjerne, eller hvis materialeindholdet og designinformationerne ikke er angivet, er det ofte umuligt at sortere batteriet korrekt. Så kan det hverken genbruges, genanvendes, renoveres eller anvendes til genfremstilling. De sendes ofte til forbrænding i stedet for at blive materialegenanvendt, og så går værdifulde og kritiske råvarer tabt, hvilket er skadeligt både for det regionale markeds konkurrenceevne og naturvis også for miljøet. Ifølge EU-kommissionen har de kritiske råvarer kobolt, grafit og raffineret litium en importafhængighed på hhv. 86 %, 98 % og 100 % i EU.
I en type bilbatteri, der blev undersøgt hos Stena Recycling, havde producenten skruet, svejset og limet materialerne sammen. Og til sidst var batterimodulerne blevet dækket med store mængder superlim. Genanvendelsesteknisk er det kompliceret – og i praksis umuligt – at separere hårdt sammenføjede materialer for at udvinde cirkulære råvarer til fremstilling af nye produkter.
Dette er et eksempel på problemer, der skal overvindes for at cirkulere flere materialer til nye batterier, der er nødvendige for den fortsatte elektrificering. For at gøre det skal vi starte med batteriets design og være forberedt på at udfordre en hel del af de konventioner, der i dag findes omkring design.
– Vi står over for noget, der ikke sker så tit: opbyggelse af et nyt industrielt økosystem omkring en omfattende produktplatform. Der er det afgørende, at vi gør det rigtigt fra starten og fjerner alle de systemiske problemer, der er forbundet med traditionel, lineær økonomi. Vi har en unik mulighed for at designe en cirkulær værdiklæde helt fra starten, men det kræver det rette design. Vi skal dog også spørge os selv, hvordan sådan en komponent, der findes alle steder, kan standardiseres, lige som alt andet lige fra skruer og beholdere til småbatterier er standardiseret, fortæller Mats Linder, chef for Stena Circular Consulting.
Cirkulært batteridesign understøttes af EU's forslag til en ny batterilovgivning. Lovforslaget stiller blandt andet strengere krav til nye batteriers indehold af genanvendte materialer, mærkning af indholdet og mulighed for nemt at genanvende eller dem.
Det siges ofte, at Det er i designfasen, man skal træffe de rette beslutninger om materialevalg, konstruktion og udseende. Batteriet skal være nemt at fjerne fra produktet og skille ad i mindre dele. Men design til cirkularitet stopper ikke ved selve produktet – det omfatter også udformningen af forretningsmodellen, så man kan maksimere værdiskabelsen med en given mængde råvarer. Det er sådan, vi kan skabe cirkulære produkt-flows og bevare mest muligt materiale af høj kvalitet.
TILGÆNGELIGHED. Batteriet i et produkt skal være let tilgængeligt og nemt at fjerne. Det hjælper produktbrugeren med at skifte batteri og forlænge produktets levetid samt med at sortere batteriet separat. Sidst men ikke mindst forenkler det demontering af batterier fra elektroniske produkter i genanvendelsesanlægget.
GENANVENDELIGHED. Batteriet skal være designet på en måde, så genanvendelsesfirmaet kan skille det ad og genanvende hvert materiale separat. Det skal også indeholde genanvendelige materialer, der efterspørges på markedet. Ved at angive, hvordan batteriet er designet, forenkles både reparationer og demontering hos genanvendelsesfirmaet.
ETIK OG KONKURRENCEDYGTIGHED. Bæredygtigt batteridesign er eksempelvis interessant for producenter set ud fra et indkøbsmæssigt synspunkt. Tydelig information om etisk råvareanskaffelse og klimapåvirkninger kan for eksempel bidrage til bæredygtigt indkøb, der styrker konkurrenceevnen.
ALSIDIGHED. Det gør det muligt at bruge batteriet i forskellige batteridrevne produkter, også af forskellige varemærker. Et standardiseret batteridesign til bærbare produkter (eksempelvis elværktøj) kan muliggøres gennem bæredygtig virksomhed og samarbejde med andre virksomheder. Det kan hjælpe brugeren af produktet, der så ikke behøver at eje et batteri til hver type produkt.
DELEORDNINGER. En forretningsmodel, der bygger på deleordning, bidrager til, at der er færre produkter, der skal forsynes med batterier. Elbiler, elscootere og værktøjer er eksempler, hvor det samme produkt kan deles af mange. Sådanne produkter anvendes meget mere i løbet af produktets levetid, end hvis de var privatejede.
LEASING OG TAKE-BACK. En forretningsmodel, der fokuserer på leasing og take-back sikrer, at produkter kan indsamles og genanvendes på en ansvarlig måde. En sådan forretningsmodel er med til at reducere behovet for batterier, øge genanvendelsesgraden og sikre renere genanvendte materialer. Her bør producenten være opmærksom på, at batteriet enten kan være et produkt i sig selv eller en del af et produkt.
TILGÆNGELIGHED. Batteriet i et produkt skal være let tilgængeligt og nemt at fjerne. Det hjælper produktbrugeren med at skifte batteri og forlænge produktets levetid samt med at sortere batteriet separat. Sidst men ikke mindst forenkler det demontering af batterier fra elektroniske produkter i genanvendelsesanlægget.
GENANVENDELIGHED. Batteriet skal være designet på en måde, så genanvendelsesfirmaet kan skille det ad og genanvende hvert materiale separat. Det skal også indeholde genanvendelige materialer, der efterspørges på markedet. Ved at angive, hvordan batteriet er designet, forenkles både reparationer og demontering hos genanvendelsesfirmaet.
ETIK OG KONKURRENCEDYGTIGHED. Bæredygtigt batteridesign er eksempelvis interessant for producenter set ud fra et indkøbsmæssigt synspunkt. Tydelig information om etisk råvareanskaffelse og klimapåvirkninger kan for eksempel bidrage til bæredygtigt indkøb, der styrker konkurrenceevnen.
ALSIDIGHED. Det gør det muligt at bruge batteriet i forskellige batteridrevne produkter, også af forskellige varemærker. Et standardiseret batteridesign til bærbare produkter (eksempelvis elværktøj) kan muliggøres gennem bæredygtig virksomhed og samarbejde med andre virksomheder. Det kan hjælpe brugeren af produktet, der så ikke behøver at eje et batteri til hver type produkt.
DELEORDNINGER. En forretningsmodel, der bygger på deleordning, bidrager til, at der er færre produkter, der skal forsynes med batterier. Elbiler, elscootere og værktøjer er eksempler, hvor det samme produkt kan deles af mange. Sådanne produkter anvendes meget mere i løbet af produktets levetid, end hvis de var privatejede.
LEASING OG TAKE-BACK. En forretningsmodel, der fokuserer på leasing og take-back sikrer, at produkter kan indsamles og genanvendes på en ansvarlig måde. En sådan forretningsmodel er med til at reducere behovet for batterier, øge genanvendelsesgraden og sikre renere genanvendte materialer. Her bør producenten være opmærksom på, at batteriet enten kan være et produkt i sig selv eller en del af et produkt.
TILGÆNGELIGHED. Batteriet i et produkt skal være let tilgængeligt og nemt at fjerne. Det hjælper produktbrugeren med at skifte batteri og forlænge produktets levetid samt med at sortere batteriet separat. Sidst men ikke mindst forenkler det demontering af batterier fra elektroniske produkter i genanvendelsesanlægget.
GENANVENDELIGHED. Batteriet skal være designet på en måde, så genanvendelsesfirmaet kan skille det ad og genanvende hvert materiale separat. Det skal også indeholde genanvendelige materialer, der efterspørges på markedet. Ved at angive, hvordan batteriet er designet, forenkles både reparationer og demontering hos genanvendelsesfirmaet.
ETIK OG KONKURRENCEDYGTIGHED. Bæredygtigt batteridesign er eksempelvis interessant for producenter set ud fra et indkøbsmæssigt synspunkt. Tydelig information om etisk råvareanskaffelse og klimapåvirkninger kan for eksempel bidrage til bæredygtigt indkøb, der styrker konkurrenceevnen.
ALSIDIGHED. Det gør det muligt at bruge batteriet i forskellige batteridrevne produkter, også af forskellige varemærker. Et standardiseret batteridesign til bærbare produkter (eksempelvis elværktøj) kan muliggøres gennem bæredygtig virksomhed og samarbejde med andre virksomheder. Det kan hjælpe brugeren af produktet, der så ikke behøver at eje et batteri til hver type produkt.
DELEORDNINGER. En forretningsmodel, der bygger på deleordning, bidrager til, at der er færre produkter, der skal forsynes med batterier. Elbiler, elscootere og værktøjer er eksempler, hvor det samme produkt kan deles af mange. Sådanne produkter anvendes meget mere i løbet af produktets levetid, end hvis de var privatejede.
LEASING OG TAKE-BACK. En forretningsmodel, der fokuserer på leasing og take-back sikrer, at produkter kan indsamles og genanvendes på en ansvarlig måde. En sådan forretningsmodel er med til at reducere behovet for batterier, øge genanvendelsesgraden og sikre renere genanvendte materialer. Her bør producenten være opmærksom på, at batteriet enten kan være et produkt i sig selv eller en del af et produkt.
Kontakt vores eksperter hos Stena Recycling, hvis du vil vide mere om cirkulær batterihåndtering.
