BÆREDYGTIGT DESIGN med den innovative virksomhed 3M
3M er en af de mest innovative virksomheder i verden, hvor bæredygtigt design også har en høj prioritering. Virksomheden har afdelinger i over 70 lande og har et stort produktsortiment. De udvikler og markedsfører alt lige fra tape til høreværn. Et af deres bedst kendt mærker er Peltor høreværn, der bruges af mange, både professionelle og private.
3M har stor fokus på bæredygtighed og skabelsen af et bæredygtigt design. Stena Recyclings samarbejde med 3M har delvist drejet sig om genanvendelse og delvist om design for recycling. Vi har eksempelvis hjulpet 3M med at skille to modeller af Peltor høreværn ad, helt ned til den mindste komponent, for at analysere, hvordan de er konstrueret, og hvilke materialer de er lavet af.
På basis af Stena Recyclings analyse udvikler 3M's produktudviklere og -designere fremtidens høreværn med et bæredygtigt design som udgangspunkt. Målsætningen er, at de nye høreværn skal være både energi- og ressourceeffektive at fremstille, samt at de skal kunne genanvende så meget som muligt. De skal ganske enkelt være i overensstemmelse med kravene i henhold til EU's direktiv om miljøvenligt og bæredygtigt design (EuP) gennem hele produktets levetid.