
Håndteringen af plast i industrien gemmer på flere skjulte værdier, som kan frigøres. I bestræbelserne på at få en bæredygtig firmaprofil er det vigtigt at analysere flere dele af industriprocessen.
SKAL VI OGSÅ HJÆLPE DIG? KONTAKT OS
Med den rette viden og en ordentlig analyse af hele produktionsprocessen er det muligt at udvikle plasthåndteringen, spare tid og penge samt tage et skridt i retning af en mere effektiv produktion og en mere bæredygtig virksomhedsprofil.
– Forbrugerne vil stille højere krav, som i større udstrækning vil påvirke industrien. Der vil gælde særlige krav for flere produkter, lige som vi i dag har til fødevarer. Det samme vil ske for plast i fremstillingsindustrien, fortæller Christoffer Wahlborg, Key Account Manager, Stena Recycling.
Ud fra et miljøperspektiv vil eksempelvis returemballage kunne transporteres omkring 1.000 km i lastbil og alligevel have en bedre CO2-værdi, end hvis det kun bruges én gang. I en del industrier er der hundredvis af ton ren anvendelig plast, der går til forbrænding i stedet for at blive udnyttet som ny ressource, fordi man ikke har tid til at håndtere plasten i produktionen.
– Hvis man gør det rigtigt, er plast et udmærket materiale at genvinde. I dag er der ofte for mange plasttyper i produktionen, fra emballage til færdige produkter. For at kunne genvinde plasten effektivt, skal den sorteres ordentligt lige fra starten, konstaterer Christoffer Wahlborg.
Vores eksperter sidder klar til at diskutere mulighederne for, hvordan netop jeres plasthåndtering kan udvikles – fra valg af plast, produktdesign til genvinding, eller hvordan plast kan håndteres og materialegenvindes effektivt.