Unikt samarbejde hjælper Volvo Cars med at genvinde mere plast

Volvo Cars har en ambition om at bruge mindst 25 % genvundet plast i alle deres biler i 2025. Volvo Cars, underleverandører til bilindustrien og Stena Recycling samarbejder om et nyt RE:Source-projekt.

- Egnede plasttyper, fremskaffelse af store mængder, kvalitet og valg af komponenter er vigtige punkter at starte med, forklarer David Karis fra Stenas R&D-afdeling.

- At vi rent faktisk samarbejder er unikt, men også afgørende for projektet. Det er et must, for at vi i fremtiden kan fremskaffe de rette kvantiteter og kvaliteter. Den fælles forpligtelse over for programmet er meget inspirerende, fortæller Sandra Tostar, specialist i polymermaterialer hos Volvo Cars.

I juni 2018 annoncerede Volvo Cars, at virksomheden senest i 2025 skal bruge mindst 25 % genvundet plast i deres biler og emballage. Til Volvo Ocean Race samme år udstillede virksomheden konceptbilen Volvo XC60. Den havde flere komponenter lavet i genvundet plast. Stena Recycling bidragede med støjisolering af motorrummet lavet af isolering fra gamle Volvo bilsæder. På bare et halvt år fremstillede Volvo Cars 170 komponenter i genvundet plast til konceptbilen.


– Det er muligt at arbejde hurtigt. Vi har lært rigtig meget af de nye partnerskaber både her hos Volvo Cars og ude hos leverandørerne. Nu arbejder vi med endnu flere komponenter lavet i genvundet plast. Der bliver løbende certificeret nye dele, og på det punkt har arbejdsprocessen med konceptbilen været afgørende, forklarer Sandra Tostar.

 

Et voksende marked for genvinding

En personbil af mærket Volvo indeholder omkring 360 kilo plast, der bruges til at lave hundredvis af komponenter. Dette materiale har mange væsentlige egenskaber, ikke mindst at holde både bilens vægt og brændstofforbrug nede.


– Markedet for genvundet plast oplever kraftig vækst. Nogle af de primære udfordringer har været at sikre tilstrækkelige mængder plast med de egenskaber og i en kvalitet, der opfylder Volvo Cars' strenge krav, fortæller David Karis.


Nye projekter og netværker som projektet "Implementering af genvundet plast i bildele" er vigtige for at kunne tage disse udfordringer op. Mulige materialekilder er en vigtig del af projektet, lige som plastens mekaniske egenskaber. Er plasten farveægte, og er overfladekvaliteten god nok? Har plasten gode ældningsegenskaber, og hvad er dens levetid?


– At arbejde med genvundne materialer er en naturlig udvikling, da elektrificeringen af køretøjerne gør selve brugsfasen mindre væsentlig med hensyn til emission af drivhusgasser. Det er helt klart en mentalitetsændring, hvor bæredygtigheden er vigtig og af større betydning for bilkøbernes valg, tilføjer Sandra Tostar.

 

Nye processer til plastgenvinding

Stena Recycling udvikler forskellige processer for at genvinde mere plast. Et nyt anlæg til genvinding af blød plast (LDPE) blev sat i drift i Halmstad i efteråret 2018. I foråret 2019 åbner virksomheden et nyt anlæg til genvinding af ren hård plast fra elektronikaffald, herunder ABS-systemet i biler. Plast fra virksomhedens genvinding af udrangerede biler og hård plast fra emballage har også potentiale for at kunne bruges i bildele.

Pilotprojektet kører ind til august 2019 og projektstyres af RISE IVF (tidligere Swerea IVF). Ud over Volvo Cars og Stena Recycling omfatter projektet også IAC Group Sweden AB, KB Components og Plastal AB.

 

BLIV KONTAKTET

Når du registrerer dig på en af Stena Metall-koncernens websteder giver du samtidig dit samtykke til at dine oplysninger behandles som beskrevet her.


Guide: Optimer plastflowet i produktionen

Download vores guide, og find ud af, hvordan din virksomhed kan optimere jeres plastforbrug.

Læs mere

Fortæl om genvinding

Industrivirksomheder kan med fordel fortælle om genvinding og materialestyring. Download vores rapport, og læs om potentialet i at fortælle om dette emne.

Læs mere

To gode eksempler

Se, hvordan SKF og Siemens skaber positiv kommunikation om materialestyring!

Læs mere
  • Del denne side