Forskellige filialer, forskellige materialer, forskellige funktioner…
Vores filialer kan ikke sammenlignes en til en, da det er forskelligt, hvilke materialer filialen modtager og kan håndtere. Desuden har vi tre produktionsanlæg; Roskilde, Grenå og Brøndby. Derfor er der også brug for forskellige funktion til at udføre opgaverne – og ikke mindst medarbejdere, som kan bidrage med god erfaring eller viden inden for et materiale.
Vi håndterer plast, papir, pap, jern, metal, elektronik, farligt affald og sikkerhedsmakulering af fortrolige materialer via vores REISSWOLF koncept. Hvert område har egne arbejdsrutiner, metoder og kræver oplæring samt viden om materialet, der arbejdes med. Vi har brug for al fra solide pladsmedarbejdere, maskinfører, teamledere og pladsmedarbejdere med et speciale.
vores produktionsteams består af disse værdifulde jobfunktioner
Vores produktion repræsenterer en bred vifte af dygtige mænd og kvinder - og så er fællesskabet højt på agendaen. Der er plads til grin, fejringer af kollegaer og tid til gode samtaler over kaffen. I Stena er vores motto - Det starter med dig. Det er med til at pege os i den retning, vi ønsker at bevæge os hen imod, som arbejdsplads og også som medarbejder. Alt, hvad vi gør og opnår i Stena Recycling er et resultat af vores medarbejderes drivkraft - og netop derfor betyder det meget for os, at du føler dig hjemme - uanset hvilken stilling, du har. Sammen gør vi en forskel.
Pladsmedarbejder
Det er så fedt at arbejde i Stena. Der er så mange indtryk og du lærer hele tiden noget nyt. Det er som om at alle ledere gør deres bedste for at udvikle os ud fra det potentiale, vi har hver især
Kamilla kit larsen, pladsmedarbejder, brøndby
Pladsmedarbejdere hos os består både af mænd og kvinder, som kan lide at være fysisk aktive, glædes over et godt fællesskab, altid er grundige i deres arbejde og er klar på oplæring i specialområder, da vi arbejder med mange forskellige materialer - jern, metal, papir, pap, elektronik, farligt affald, batterier m.m.. Din hverdag vil være varrieret, da mængderne af materialer er forskelligt fra dag til dag - og det sker også, at vi får nye opgaver ind fra kunderne.
Du har gode udviklingsmuligheder - og vi sender dig gerne afsted på ekstra uddannelse eller et kørekort til truck, gummiged eller andre maskiner - til din fordel! Vi tror på dit potentiale som medarbejder, og hjælper dig gerne videre med dine mål. Nysgerrighed og lyst til at lære nyt er vigtigt, da vi er en kompleks og spændende virksomhed. Vi har filialer over hele landet - og søger derfor pladsmedarbejdere over alt i Danmark.
Et job som pladsmedarbejder indebærer:
- Du holder dig godt i gang med fysisk arbejde
- Gode kollegaer og et godt fællesskab
- Et arbejdsmiljø, som passer på dig og dine kollegaer
- Udvikling og uddannelse, herunder truckkort eller kørekort
- Et job, som gør en forskel for miljøet
- Jobstabilitet - kollegaer med mange år hos Stena
Få besked når vi søger ny pladsmedarbejder
Maskinfører og kranfører
Et job som maskinfører eller kranfører er en super spændende stilling, som byder på en travl og spændende hverdag med masser af udfordringer. Du er en vigtig brik i det daglige arbejde, hvor du er med til at effektivisere og udvikle den daglige produktion.
Vores maskin - og kranfører betjener vores forskellige maskiner og kraner - og sørger for at dagligdagens klippeopgaver, flytning af materialer m.m. forløber effektivt hver dag. Som maskinfører bliver du en del af et et produktionsteam og du vil ofte dele maskine med et par kollegaer. Opgaverne kan variere alt efter materialet, der håndteres. Vi håndterer jern, metal, pap, papir, plast, elektronik, farligt affald m.m. og til det er der fastlagte procedure og skemaer.
Typiske opgaver vil være:
- Betjening af kran
- Kørsel med Liebherr 944/Sennebogen 850
- Kørsel med Gummiged Volvo 150
- Læsning af lastbiler
- Sortering af materiale
- Evt. Pålægning af materiale på transportbånd til produktionsanlæg
- Medvirken til orden og ryddelighed på pladsen
- Daglig sikkerhedsgennemgang
- Arbejde med Lean og 5 S i hverdagen
Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi passer på hinanden og hjælper på kryds og tværs med at få opgaver løst. Sikkerheden er i top - og er aldrig et sted, hvor vi går på kompromis. Alle farlige situationer rapporteres og gennemgås ved morgenmøder - som sikrer, at vi alle har samme udgangspunkt for hverdagen.
Få besked når vi søger en ny kollega
Teamleder
Som teamleder er du spillende træner i produktionen. Du står for driften og leder et team, så vi altid kører efter procedure og regler. Du udarbejder vagtplaner, følger op på KPI'er og håndtere administrative opgaver hertil. Du er en positiv holdspiller, der kan gøre tingene rigtigt efter helt faste processer - og som sætter en ære i at gøre tingene rigtigt.
Som leder skal du være en opmærksom vejleder. Det er du blandet andet, fordi du er kendt for din åbne og ærlige kommunikation, hvor du forstår at sætte medarbejderne i centrum på en god og positiv måde. Du ved også, at når man påpeger et problem, skal man også komme med ideer til at løse det. Erfaring med produktion / betjening af maskiner og anlæg er en fordel i et job som teamleder samt IT-evner. Det samme gælder truckcertifikat og kørekort til lastbil.
I Stena gør vi ikke tingene unødigt komplekse. Har du en god idé, og kan vi se, at den skaber værdi hos os eller hos kunderne, så er banen din. We care er vores måske vigtigste værdi, som alle ca. 3.000 kolleger i 7 lande kan spejle sig i. Det gælder fra sikkerhed – som altid er prioritet nummer 1 – til daglig interesse og omsorg for ens kolleger.
Få besked når vi søger en teamleder
procesoperatør
Vores procesoperatører gør en forskel hver dag - og skal med deres tekniske kompetencer, gode samarbejdsevner og forståelse for mere komplekse processer betjene vores anlæg via kontrolrum og tablet. At afhjælpe problemer i driften er også en del af jobbet og der skal indrapporteres dagligt på de opnåede drifttal.
Du skal kunne omstille dig, hvis et problem opstår, have en god kommunikation med dine kollegaer og være klar på at lære nyt. Du skal turde tage fat, være opmærksom og tage ansvar for dit arbejde. Sikkerhed, gode ideer og at være aktiv i din rolle vægtes højt – og vil give mulighed for at vokse med jobbet.
Et job som procesoperatør indebærer:
- Registrering og håndtering af materialet til og fra anlæg
- Betjening af anlæg
- Daglig rapportering
- Afhjælpe problemer i drift
- LEAN og 5S arbejdsmetoder
- Gode samarbejdsevner
- Sikkert arbejdsmiljø
Få besked når vi søger en procesoperatør
reparatør
Vores reparatører arbejder ofte i variable tidsrum og har en uddannelse som smed, mekaniker eller lign. og erfaring med reparationer og montagearbejde. Gode samarbejdsevner er vigtigt, så vi styrker fællesskabet og får løst reparationerne gnidningsløst og effektivt. Det er en fordel med kørekort og truckcertifikat.
I Stena Recycling sætter vi en ære i vores arbejde og at du som medarbejder er i centrum. Vi bestræber os på at tilbyde dig en spændende hverdag med plads til udvikling, gode kollegiale forhold og sikkerhed, så fundamentet er på plads for vores aktive medarbejdere. Du skal turde tage fat, være opmærksom og tage ansvar for dit arbejde. Sikkerhed, gode ideer og at være aktiv i din rolle vægtes højt – og vil give mulighed for at vokse med jobbet.
Få besked når vi søger en reparatør
Chauffør
At være chauffør for Stena Recycling er et spændende job, der kræver mere omhu og mere sans for service end normale chaufførjobs. Du bliver en del af Nordens førende virksomhed inden for bæredygtig og klimavenlig genanvendelse - og alle materialer, vi henter og bringer, har stor værdi for vores forretning.
Gode kommunikationsevner, et smil på læben og at være serviceorinteret er vigtige egenskaber i jobbet som chauffør. Du er vores imødekommende, serviceorienterede og præsentable ambassadør – vores vigtigste ansigt udadtil. Når vi leder efter en ny chauffør kan det være til forskellige afdelinger såsom farligt affald, REISSWOLF - sikkerhedsmakulering eller jern og metal.
Stort kørekort og endnu større sans for kundeservice
Når vi søger chauffører, leder vi efter dig, der kan begå sig på alle typer af kontorer og efterlade et godt indtryk. Med andre ord kan du lide at give god service og herunder løse kundernes eventuelle problemer på en positiv måde.
Få besked når vi søger en chauffør
Filialchef
En stilling som filialchef kræver overblik, forretningssans, redelighed, ledelseserfaring og talstærke kompetencer. Vores filialchefers hovedopgaver er:
- at ”0-ulykke” princippet opnås - sikkerhed er topprioritet
- at sikre en veldrevet økonomisk veldrevet og lever op til de opstillede budgetter, både hvad angår omsætning og profitabilitet
- at samarbejdet med eksisterende og nye, potentielle kunder udbygges
- at medarbejdertilfredsheden er i top
Derfor har vores filialchefer løbende fokus på budgetter og resultater, opsøgende salg og pleje af nuværende kunder, tæt samarbejde med centralt placerede kolleger og på at sikre at de kunder, der kommer med affald til filialen, får de bedst mulige løsninger. Som filialchef har du ansvaret for, at filialen lever op til de opstillede krav inden for miljø og arbejdsmiljø. Du retter desuden din opmærksomhed mod løbende at forbedre produktiviteten (LEAN) og mod at dygtiggøre dig inden for forskellige produktområder.
Du evner at rumme mange forskelligartede aktiviteter som f.eks. ledelse, kundedialog, økonomi og operationelle opgaver og at være den samlende og motiverende person internt såvel som eksternt.
Din erfaring har du hentet fra en teknisk orienteret virksomhed som f.eks. et værksted, byggemarked, servicevirksomhed etc., hvor du gennem nogle år har haft en stilling med ledelse, kombineret med kundekontakt og suppleret med operationelle opgaver.
Få besked når vi søger en filialchef
det starter med dig
På vores filialer og produktionsanlæg, som er placeret over hele Danmark, har vi brug for forskellige funktioner, som hver dag udfører et vigtigt stykke arbejde. Uden vores produktionsmedarbejdere vil vi ikke have den stærke virksomhed, vi har i dag.
I vores produktionsteams håndterer vi al det materiale og affald, som vi modtager fra kunderne. Materiale, som skal sorteres, behandles og afsættes til genanvendelse, så vi kan skabe nye råmaterialer til produktion af nye produkter. Du er derfor med til at gøre en reel forskel for samfundet og spare på jordens knappe ressourcer, da det er dig, som håndterer det værdifulde materiale. Det starter med dig.