2 millioner danske forbrugere ønsker produkter fremstillet af genanvendte materialer

2022-03-24

SR_konsumentrapport_pressbild_1_midres (1)_CompQual80.jpg

Ny undersøgelse: Danske forbrugere er villige til at betale for varer fremstillet af genanvendte materialer. Men hvor er produkterne med cirkulært materiale?

Når man som forbruger handler på nettet, i supermarkedet eller i indkøbscentret spejder mange forgæves efter produkter, hvor genanvendte materialer indgår. Europæiske forbrugere leder nemlig efter flere produkter, der består af flere genanvendte materialer, efterspørger tydeligere mærkning og søger et erhvervsliv, der tager større ansvar for cirkulære produkter. Det viser en ny stor repræsentativ undersøgelse, som også omfatter danske forbrugeres syn på genanvendelse.

Det er blandt konklusionerne i rapporten Circular Voice, som netop har afdækket +5.000 forbrugeres i fem forskellige EU landes holdninger til genanvendte materialer og bæredygtige produkter.

Rapporten er en del af samarbejdsplatformen Circular Initiative, der bl.a. tæller Nordens største genanvendelsesvirksomhed Stena Recycling. Circular Voice har en række opsigtsvækkende pointer:

 

    • 63 % danskere vil tilpasse forbruget til en klimavenlig livsstil, og 6 ud af 10 danskere ønsker produkter bestående af genanvendte materialer
    • I de seneste år har 32% af de danske forbrugere fravalgt produkter, som ikke lever op til deres bæredygtighedsidealer: det svarer til 1,1 millioner danske forbrugere
    • 3 ud af 10 danskere mener, at det bør være ulovligt at fremstille produkter, som ikke kan genanvendes
    • 7 ud af 10 danskere ønsker tydelig mærkning af produkter med genanvendte materialer

 

Udbuddet svarer ikke til efterspørgslen

En af årsagerne til, at rapportens konklusioner er opsigtsvækkende, hænger sammen med at den europæiske industri, som ifølge Europakommissionen i dag kun bruger 12 % genanvendte materialer i produktionen.

Dermed er der et stort gab mellem udbud og efterspørgsel. For iflg. Circular Voice-rapporten mener 26 % af respondenterne, at den største hindring for at købe flere produkter fremstillet af genanvendte materialer er, at udvalget simpelthen er for lille.

Ifølge Stena Recycling Danmark A/S bekræfter undersøgelsen en voksende interesse for cirkulære produkter, og at industrien har al mulig grund til at komme efterspørgslen i møde. Marketing- og Kommunikationschef, Jimmi Olsen:

    • Den nye undersøgelse viser en tydelig tendens: en stor del efterspørger produkter fremstillet af genanvendte materialer. Men udbuddet halter. Det giver store markedsmuligheder for de virksomheder, der kan tilbyde forbrugere et mere cirkulært produktudvalg.

 

    • Et flertal af de danske forbrugere er klar til at betale det samme eller mere for et produkt, der er fremstillet af genanvendte materialer. Kun 7 % siger, at de vil betale mindre. Det vidner om at flere virksomheder bør tænke i genanvendte materialer – forbrugerne er klar til omstillingen, fortæller Jimmi Olsen.

 

OM UNDERSØGELSEN:

Dataindsamlingen omfattede forbrugere på 18-65 år i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Polen. Resultaterne er vægtede ud fra de demografiske variabler alder og køn pr. land for at opnå repræsentative resultater for de enkelte lande.

5.091 respondenter indgår i rapporten. Svarene er opdelt pr. marked med 1.024 respondenter i Sverige, 1.017 i Norge, 1.013 i Danmark, 1.013 i Polen og 1.024 i Finland.


Download rapporten her 

 

Circular Initiative 2022 

Stena Recycling inviterer for fjerde år i træk til den internationale platform Circular Initiative. Her diskuterer repræsentanter fra virksomheder som Electrolux, Alfa Laval, ABB og SEB sammen med eksperter, forskere og branchekolleger spørgsmål om cirkularitet og omstilling.

Tilmeld dig her

Læs mere om CircularInitiative her

 

OM STENA RECYCLING:

Stena Recycling driver 160 filialer og produktionsanlæg i syv europæiske lande: Sverige, Norge, Danmark, Finland, Polen, Tyskland og Italien.

Årligt medvirker Stena Recycling til at ca. seks millioner ton affald fra omkring 100.000 kunder fra forskellige brancher genanvendes, så materialerne kan indgå i nye produkter globalt.

 

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER:

 

    • Kontakt: Jimmi Olsen, Marketing- og kommunikationschef, Stena Recycling Danmark A/S

 

 

Telefon: 41915160, e-mail: jimmi.olsen@stenarecycling.com

Del denne side