Information om registerudskrifter

I henhold til GDPR/Forordningen om databeskyttelse, artikel 15, har du ret til omkostningsfrit at få oplyst, hvilke personoplysninger, der behandles om dig i Stena Metall-koncernen. Som hovedregel er det den person, som ønsker registerudskriften, der selv skal kontakte os og anmode om denne. Registerudskriften leveres som hovedregel inden for en måned, men perioden kan under visse forudsætninger forlænges til to måneder. Den person, som anmoder om registerudskriften, vil i tilfælde af en forlængelse blive informeret om denne.

For at sikre os, at vi afgiver oplysningerne til den rigtige person, beder vi om, at der indsendes en kopi af et id-dokument til os sammen med ansøgningen. Det gør vi for at mindske risikoen for, at dine personoplysninger havner i de forkerte hænder. Vi anbefaler, at du sender kopien af dit id-dokument på en egnet og sikker måde. Stena Metall kan eksempelvis ikke holdes ansvarlig, hvis du sender følsomme oplysninger til os fra din private e-mail. Registerudskriften sendes derefter som hovedregel til din folkeregisteradresse.

Din anmodning om en registerudskrift skal sendes direkte til Privacy Officer eller dennes stedfortræder i tilfælde af fravær. Anmodningen vil ikke blive videregivet til tredjemand eller et tredjeland.

Vi gemmer din anmodning om registerudskrift i et år, og herefter destrueres din anmodning i sin helhed. Vi gemmer dokumentet, så vi kan kontrollere, at anmodningen ikke er uberettiget eller urimelig, jf. GDPR/Forordningen om databeskyttelse, artikel 12. Kopien af dit id-dokument vil blive destrueret omgående, når der er foretaget kontrol af din ansøgning. Disse dokumenter vil blive destrueret på en sikker måde.

Du kan læse mere om registerudskrifter, dine øvrige rettigheder, og hvordan Stena Metall håndterer dine personoplysninger, i vores Privacy Information. I disse informationer finder du også vores kontaktoplysninger.

 

VEJLEDNING ANMODNING OM REGISTERUDSKRIFT

Bemærk, at personer, der ønsker registerudskrifter, som hovedregel selv skal kontakte os med en anmodning. Du finder ansøgningsformularen nedenfor. Du bedes udfylde ansøgningen, udskrive den og sende den eller alternativt aflevere den personlig til:
 
Privacy Officer
Stena Metall AB
Box 4088
SE-400 40 Göteborg

ANSØGNING ANMODNING OM REGISTERUDSKRIFT (PDF)

 

Har du spørgsmål vedrørende registerudskrifter? Så kan du kontakte vores Privacy Officer.

  • Del denne side

Privacy Information

Der er vigtigt for os, at du har tillid til, at vi behandler dine personoplysninger på en forsvarlig og sikker måde i henhold til GDPR/Forordningen om databeskyttelse, (EU) 2016/679.

Læs mere