
Alle virksomheder har elektronik, der indeholder følsomme oplysninger, som ikke må ende i de forkerte hænder og forårsage skade. Gennem vores services sikrer du, at al sådan elektronik destrueres sikkert og med fuld sporbarhed i hele kæden - fra indsamling og til du får et bortskaffelsescertifikat. Dertil tilbyder vi markedets højeste genvindingsgrad, som gør det enkelt for dig at dokumentere overfor partnere og kunder.
Stena Recycling giver dig sikkerhed for, at alle følsomme virksomhedsdata elimineres efter gældende standarder og sikrer sporbarhed og fuld kontrol i hele processen.
Vores service udføres i hele landet og vi håndterer alle typer af harddiske, databehandlingsmedier og anden elektronik. Vi håndterer både store og små mængder og tilbyder opsamlingsbeholdere som fx mini-containere med slids og lås. Al håndtering udføres selvfølgelig på Stena Recyclings egne faciliteter.