Skrotbiler er nye råstoffer

Når du indleverer din udslidte bil hos Refero, bliver den miljøbehandlet. 

Forureningskilder som for eksempel spildolie, bremse- og kølervæske aftappes med det samme, og blandt andet dæk og bilens batteri afmonteres. Derefter kan bilen hugges op, enten i én arbejdsgang eller trinvis. Brugbare komponenter afmonteres og kontrolleres, inden de sælges til genbrug som reservedele.

Når bilen er tømt for brugbare dele og miljøbehandlet færdig, køres den til videre til skrotning. Det sker i en kæmpestor maskine, en såkaldt shredder. Den knuser simpelt hen bilen til en findelt blanding af jern, metaller og kunststoffer.

Referos fornemste mål er at genbruge og udnytte så meget af de gamle biler som muligt. Derfor samarbejder Refero med nogle af verdens førende genvindingsvirksomheder, når det gælder om at trække råstofferne ud af bilskrot.
Metoderne til udvinding af jern, metaller og andre fraktioner forfines hele tiden. Det er kun et minimum af materialer, der ikke kan genanvendes.

Du kan trygt overlade din udtjente bil til Refero. Vi tager ikke kun hånd om din bil, men også om miljøet. 

  • Del denne side

Miljørigtig ophugning

Refero er en organisation af miljøgodkendte autoophuggere og genbrugsvirksomheder over hele Danmark. Vi miljøbehandler din udslidte bil og oparbejder mindst 95 procent af materialerne i bilen til råstoffer, der indgår i et nyt genbrugskredsløb.

Vælg din autoophugger