SORTERING OG KLASSIFICERING AF FARLIGT AFFALD
Stena Recyclings sorterings- og klassificeringsservice hjælper med komplicerede restprodukter og rådgivning om, hvordan farligt affald håndteres og emballeres korrekt.
Stena Recyclings sorterings- og klassificeringsservice hjælper med komplicerede restprodukter og rådgivning om, hvordan farligt affald håndteres og emballeres korrekt.
Vores rådgivere kommer ud til virksomheden og identificerer, sorterer, klassificerer, emballerer, mærker og transporterer affaldet til behandling. At identificere og håndtere farligt affald kræver kemisk forståelse og viden om ADR for transport af farligt gods. Vores medarbejdere uddannes løbende og har mange års erfaring i at håndtere forskellige former for farligt affald.
Vi har også forskellige typer emballage, som er tilpasset og godkendt til lagring og transport af alle former for affald, ligesom vi også leverer alle nødvendige transportdokumenter.
Stena Recyclings personale kan sortere de fleste former for affald uden at foretage en laboratorieanalyse. Visse typer affald (f.eks. transformatorolie, som kan indeholde PCB) kan kræve en analyse. Vi håndterer prøvetagning og alle former for analyser. Prøver kan tages hos kunden, og resultatet kan gives, inden affaldet hentes eller efter mellemlagring hos Stena Recycling, mens analysesvaret afventes.
Det affald, som afhentes, behandles i egne anlæg eller hos vores samarbejdspartnere, der alle har de nødvendige tilladelser til at udføre arbejdet.
I eget regi kan vi behandle bl.a. spildolie, olieemulsioner, olieholdigt vand samt maling og rester af opløsningsmidler. Vi hjælper med den komplette håndtering af farligt affald gennem et godt samarbejde med anlæg, som er specialiseret i at håndtere særlige restprodukter. Vi arbejder kun med anlæg, som har de nødvendige tilladelser. Til hver enkelt opgave finder vi logistikløsninger, der er økonomisk rentable for den enkelte virksomhed.
Vi hjælper med at håndtere farligt affald, uanset om det gælder små eller store mængder, og leverer statistik, når opgaven er udført.
I vores miljøstationer opbevares farligt affald enkelt og sikkert. Kunderne kan vælge mellem forskellige miljøstationer, der tilpasses efter behov i virksomheden.
I sagens natur er farligt affald farligt! Men håndteres det professionelt og miljømæssigt forsvarligt, kan farligt affald omdannes og i stedet indgå i nye produkter og mere bæredygtige løsninger.
Stena Recycling er en genvindingspartner med innovative helhedsløsninger, solide kompetencer og et godt materialekendskab.