
HVORDAN FORETAGES DER BEREGNINGER AF CO2-UDLEDNING?
Den CO2e-besparelse, der er opgjort på kundeportalen, er forskellen på at benytte genanvendte materialer frem for virgine materialer. Det vil sige, at dataene i kundeportalen viser, hvor meget emission der undgås, når materialet gennemgår genanvendelsesprocesserne i Stena Recycling sammenlignet med emissioner fra udvinding af nye råvarer. Transport er ikke medregnet i CO2e-beregningen.
Eksempel:
CO2e-udledning ved produktion af virgin plast: 10Kg
CO2e-udledning ved produktion af genanvendt plast: 5 kg
Virksomheden sender 100 kg plast til genanvendelse = (10 kg CO2e - 5 kg CO2e X 100 kg plast = 500 kg sparet CO2e-udledning
HVORDAN SKAL JEG LÆSE DE TO KOLONNER UNDER “REDUCERET MILJØPÅVIRKNING” PÅ KUNDEPORTALEN?
På kundeportalen er der en tabel/diagram, der hedder ”Reduceret miljøpåvirkning”, hvor du kan se CO2-reduktion. Kolonnen med overskriften ”KG CO2” dækker over den CO2-besparelse pr. fraktion, som din virksomhed er med til at generere ved at sørge for, at affald bliver genanvendt. Transport er ikke medregnet i denne CO2-beregning.
Kolonnen ”KG CO2 ækvivalenter ved KG materiale” (kolonnen til højre) er den faktor, som mængden af den genanvendte fraktion ganges med for at få den samlede CO2-besparelse.

DATAEKSEMPEL FRA KUNDEPORTALEN PÅ CO2-BESPARELSER
KAN VI BRUGE CO2-RAPPORTEN I VORES MARKEDSFØRING?
Ja og nej, for hvem kan sige, at de har foretaget CO2e-besparelsen? Er det den virksomhed, der har sørget for, at affaldet bliver sorteret og sendt til genanvendelse (Stenas kunder), eller Stena, der sørger for, at materialerne bliver genanvendt? Eller er det den virksomhed, der køber de genanvendte materialer frem for at købe virgine råvarer? Det er der endnu ikke nogen anerkendte retningslinjer for.
Mens vi venter på fælles retningslinjer, er det bedste, du kan gøre, at forstå og kommunikere åbent om, hvordan man har beregnet de forskellige CO2e-besparelser.
Som en del af din markedsføring kan du f.eks. skrive:
”Hos (indsæt eget firmanavn) har vi fokus på sortering og genanvendelse af vores affald, så vi sikrer, at der kan dannes nye råvarer, og at mængden af ressourcer, der går til spilde, reduceres.
I 2021 har vi sendt (indsæt tal fra kundeportalen) tons affald til genanvendelse. Det betyder, at vi og andre virksomheder får adgang til at bruge genanvendte ressourcer i vores produktion frem for virgine råvarer. Konkret giver det en CO2e-besparelse på (indsæt tal fra kundeportalen).”
HVORDAN KAN DIN VIRKSOMHED OGSÅ BRUGE DATAENE?
CO2e-besparelsen ved genanvendte materialer frem for virgine materialer kan bruges til at synliggøre den miljømæssige effekt af arbejdet med affaldssortering over for medarbejdere og kunder.
Du kan også bruge dataene til at blive klogere på, hvor i affaldshierarkiet din virksomheds affald er placeret, og hvad din genanvendelsesgrad ligger på.
KAN KUNDEPORTALENS CO2-BEREGNINGER ANVENDES SOM DOKUMENTATION, HVIS MAN ØNSKER AT SÆLGE CO2-KVOTER?
Nej, ikke på nuværende tidspunkt.
HVAD ER DEFINITIONEN AF CO2-ÆKVIVALENTER?
Lad os få styr på CO2-ækvivalenter og dens betydning. CO2-ækvivalenter, eller CO2 equivalents (CO2e), er et andet udtryk for den samlede drivhusgaseffekt af en given proces. F.eks. sker der en udledning af CO2 ved udvinding af olie til plast, og der udledes også en lang række andre drivhusgasser. For at gøre det mere simpelt har man udviklet en omregningsfaktor, der viser, hvor mange tons CO2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent, og hermed har du betydningen CO2-ækvivalenter.
HVORDAN HAR VI FORETAGET VORES BEREGNING AF CO2-UDLEDNING?
Stena Recyclings model for sparet CO2e er baseret på en række udvalgte materialer, dvs. modellen har ikke værdier for alle vores varenumre, men vi er godt på vej og har over 1300 varenumre. De materialer, som klimaberegningerne er baseret på, er jern, aluminium, kobber, zink, bly, tin, nikkel, krom, plast, papir, glas, gips, regenereret olie og energiudnyttelse af træ- og biogasproduktion af organisk materiale. Årsagen til, at vi endnu ikke har data på alle varenumre, er mangel på data om udledning af CO2 ved udvinding af de pågældende materialer.
De data, der ligger til grund for beregningen af CO2, er primært hentet fra videnskabelige studier og i enkelte tilfælde egne beregninger. Af konkurrencehensyn har vi valgt ikke at offentliggøre de kilder, der ligger til grund for vores CO2-beregner. Stena Recyclings egne beregninger for ovennævnte materiale er baseret på litteraturdata om energiforbrug til primær (virgin) og sekundær produktion (fra genanvendte råmaterialer) for de forskellige materialer. Materialerne er blevet anvendt på et europæisk marked, og emissionsfaktoren for det europæiske energimiks er blevet anvendt i beregningerne (440 g CO2e/kWh).
Metoden er under udvikling
Desværre findes der ingen generel industristandard for CO2e-faktorerne. Vi har så vidt muligt brugt anerkendte europæiske kilder til data, og i nogle tilfælde har vi måtte beregne vores egne data. Data er således usikre, men vi arbejder løbende på at forbedre datakvaliteten. Derfor er der heller ikke data på alle varenumre endnu.
KOM I GANG MED KUNDEPORTALEN...